Kørebog

Hvordan placerer jeg mobilen i bilen?

autolog.dkblog.ecofleet.commobiltel-49546d22ba449e8b9e3238199a6162573e437db2-1

Er det bare mig, men er det ikke en udfordring at finde et ordentligt system til at kunne placere sin mobiltelefon et godt sted i bilen? Et sikkert sted, hvor den både lades op, og der er frit udsyn til displayet? Selvfølgelig med tanke på, at det skal fungere ligesom din GPS navigationen – ikke ligefrem for at spille Candy Crush, mens du kører.

Vi ved hos Autolog, at der er rigtig mange, der har mobiltelefonen med i bilen og bruger den som et arbejdsredskab – og det kan da kun blive mere og mere udbredt som App-teknologien udvikler sig, så hvorfor pokker findes der ikke bedre systemer til montering og ladning i bilen? Eller der det bare mig, der ikke har stødt på dem?

Læs om forskellen på triplog og elektronisk kørebog her

Gamle biler og Android telefoner

Det er ekstra udfordrende, hvis du har en Android telefon. Alle nye biler har opkobling til Apple Carplay og Android Auto, det er et nyt system, der gør det muligt at spejle mobiletelefonen på bilens display, men Android Auto har været længe om at komme til Danmark. Og ikke alle har så nye biler, – i hvert fald ikke jeg.

Læs om Plug’N’Drive elektronisk kørebog her

Nye teknologier springer mobiltelefonen over

Der er fart på med udviklingen af bil-teknologier, og bilproducenterne har travlt med at integrere de to opkoblingsteknologier i deres nye biler, så er der ingen bilproducenter, der bekymrer sig om os med de lidt ældre biler og folk, der arbejder på vejen og gerne vil kunne montere mobiltelefonen et sted.

Nogle har dog forskellige løsninger – f.eks. en Fiat Multipla. Den har en kopholder, der sidder perfekt til at holde mobiltelefonen, og den nye Ford Transit har faktisk en dedikeret hylde til mobiltelefonen. En Citroën C3 Aircross, har også en rigtig mobiltelefonholder, men den skjuler desværre en tredjedel af skærmen, men der er da i det mindste en holder…

Ifølge bilmagasinet er der utroligt få biler, der har en dedikeret endsige brugbar plads til mobiltelefonen, så du har udsyn til den, mens du kører. Og det er måske af sikkerhedshensyn? Men hvordan er det egentlig anderledes end bilens display eller dit navigationssystem?

Læs om kørselsregnskab for selvstændige her

Induktionsladning det nye sort?

Det er kommet noget helt nyt, der hedder induktionsladning. Det er en plade, du blot kan lægge din mobiltelefon på, og så bliver den automatisk opladet – uden du skal rode med stik og ledninger. Det er smart – og oplagt at integrere i en smart synlig holder til mobiltelefonen i bilen – i stedet for i midterkonsollen i bilen, som det er i nogle biler. Jeg synes faktisk det er farligere ikke at have et ordentligt system til at kunne placere sin mobiltelefon, hvor den er frit synlig – end de løsninger der findes pt. Jeg venter i spænding på at nogen opfinder noget smart her. – Måske skulle vi?

Jeg kan da ikke være den eneste der gerne vil have udsyn til mobiltelefonens display, når jeg kører bil?

Hvad gør I?

Related Articles