1. FDM Benzinpriser
Der er rigtig mange penge at spare på brændstoffet her i Danmark. Det ved vi alt om hos Fleet Complete. Vi har case efter case, hvor bare små ændringer i dit kørselsmønstre let sparer dig for både 10, 20 og 30% i brændstof.
Men man kan også gå rent efter den billigste benzin. FDMs app hjælper med at finde den billige benzin til optankningen. Appen viser dig de nærmeste tankstationer med det sidste døgns priser i en radius af 10 km.
Appen er brugerbaseret, så det er dem der indrapporterer priserne. Der udloddes præmier hver måned til de mest aktive brugere. Appen er også nyttig, hvis du bare gerne vil holde dig orienteret om dine lokale tankstationer.
2. Trafikinfo
Til køreture i Danmark, kan man have glæde af en app, der fortæller om trafikken. App’en Trafikinfo er produceret af Vejdirektoratet og viser forsinkelser, vejarbejde og trafikmeldinger i Danmark, og denne info kan hjælpe med at undgå forsinkelser og planlægge den bedste rute.
Det er ikke altid, man har en co-driver, derfor har appen en funktion, der læser meldingerne op, så du kan koncenterer dig om at køre bil. En sjov funktion i appen er adgangen til over 300 live webkameraer.
3. Carcorder
De såkaldte Dashcams til biler bliver mere og mere populære. De kan være smarte at bruge til dokumentation af trdikken omkring dig og kan også sikre dig i tilfælde af biluheld.
Læs hvordan Sarah sikrede sig i en bilulykke.
Den er også muligt at bruge den til flotte videooptagelser af en speciel flot køretur. HUSK dog at have den fastmonteret, så du kan koncentere dig om at køre bilen.
Med Carcorder og en bilholder til smartphonen får man et billigt og fleksibelt dashcam.
4. Auto Care Free
Det er altid godt med apps, der kan sikre én på vejen. Appen Auto Care Free, hjælper dig med at vedligeholde din bil. Dog, som med andre apps, er det meget afhængigt af de data, du fodrer appen med.
Man skal f.eks. indtaste:
• Serviceeftersyn
• Optankninger
Når appen er fodret, minder den dig om, når det er tid til at skifte olie, at få tjekke dæktrykket og når bilen skal en tur til service.
Du kan også se:
• Hvor langt du har kørt
• Brændstofudgifter
• Bilens omkostninger
Dette findes selvfølgelig i en mere avanceret udgave i Fleet Completes flådestyringssystem, så hvis det er til dit firma, at du mangler overblik over bilernes vedligehold, anbefaler vi, at du kigger på et professionelt system til formålet.
5. Easypark
Der findes et hav af parkerings-apps. Easyparks app hjælper dig med ikke at betale for uudnyttet parkeringstid, og undgå at få parkeringsbøder, hvis du ikke når tilbage til bilen, inden parkeringsbilletten udløber.
Det gør den ved:
Appen sender dig notifikationer på sms, hvis parkeringsperioden er ved løbe ud.
Man kan så via mobiltelefonen:
• Afslutte parkeringsperioden.
• Forlænge parkeringsperioden.
• Betale med kreditkort efter endt parkering.
Når du parkerer, skal du igen huske at indtaste data. Det inkluderer:
• Områdenummeret du parkerer i.
• Bilens registreringsnummer.
• Tiden du regner med at være parkeret.
Fleet Completes systemer er integreret med appen EasyPark. Det er dejligt ikke at bekymre sig om parkering og parkeringsbøder, når man er på farten.