2021 satser for kørselsgodtgørelse og kørselsfradag
Både kørselsgodtgørelse og -fradrag falder igen en lille smule i 2021, hvilket især skyldes forventningen til benzinpriserne. Som noget nyt har Skatterådet derudover præciseret, at erhvervsmæssig brug af eget el-løbehjul kan godtgøres efter samme satser som brug af egen cykel eller knallert.
Kørselsfradrag – også kaldet befordringsfradrag – får man for transport mellem hjem og arbejdsplads, der er over 24 kilometer. Kørselsgodtgørelse – også kaldet befordringsgodtgørelse – er det, du får af din arbejdsgiver for erhvervskørsel i privatbil.
Kørselsgodtgørelse i 2021
Kørselsgodtgørelsen, hvilket er dét vores private kørebogskunder oftest benytter, falder i 2021 med 8 ører til 3,46 kr. pr. kilometer for de første 20.000 km. Herefter falder satsen fra 1,96 kr. pr. kilometer til 1,90 kr. pr. kilometer.
Læs om forskellen på kørselsgodtgørelse og fradrag her.
Kørselsgodtgørelse:
For de første 20.000 km
- 2020: 3,52 kr. pr. km
- 2021: 3,46 kr. pr. km
For kørsel over 20.000 km
- 2020: 1,96 kr. pr. km.
- 2021: 1,90 kr. pr. km.
Kører man på cykel, knallert eller elløbehjul, er godtgørelsen 0,54 kr. pr. kilometer.
Kørselsfradrag i 2021
Satserne for kørselsfradrag falder også en smule i 2021. Fradraget falder med 6 ører til 1,90 kr. pr. kilometer for kørsel mellem 25 og 120 kilometer. For kørsel over 120 kilometer falder fradraget fra 0,98 til 0,95 kr. pr. kilometer.
Kørselsfradrag:
Sats for kørsel 25-120 km
- 2020: 1,96 kr. pr. km.
- 2021: 1,90 kr. pr.km
Sats for kørsel over 120 km*
- 2020: 0,98 kr. pr. km. (1,96 kr. i yderkommuner)
- 2021: 0,99 kr. pr. km. (1,98 kr. i yderkommuner)
Lavere kørselsfradrag følger benzinpriserne
Ifølge Business Danmark, vil en bilist, som årligt kører 32.000 km i egen bil for sin arbejdsgiver, i 2021 opleve at få udbetalt 2.320 kr. mindre.
Men hvis det går, som formanden for Skatterådet spår, tjener bilisterne det ind på gyngerne, som de mister på karrusellen.
– Satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse kommer til at falde en smule næste år. Det skyldes, at benzinpriserne forventes at blive lavere i 2021, og at bilerne fortsat kører længere på literen. Hertil kommer et fald i udgifterne til bilforsikringer, forklarer Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet.
Læs også:
Hvordan du undgår skatte- og momssmæk i forbindelse med dit kørselsregnskab
Kilometertæller i mit kørselsregnskab?
Læs om 60 dages reglen i kørebogen her
Professionelle kørebogsløsninger
til både private og virksomheder
Fleet Complete leverer kørebogsløsninger til både private og virksomheder med behov for at administrere kørselsgodtgørelse for deres medarbejdere.
{{cta(‘ee6107c0-4a36-4762-b037-9ea0789bc16a’)}}