Vintervejrets frost, sne og deraf glatte vejebaner udgør en risiko for al slags kørsel, men især at bilen skrider ud. Her har vi samlet lidt tips til sikker kørsel i vintervejret.
Det er ikke glattere jo koldere det er. Den temperatur, der er farligst for trafikken er lige omkring frysepunktet. Lidt ligesom med regn, hvor føret er glattest lige, når det det begynder at regne. Der mixes vandet nemlig med de olierester, der ligger på vejen. Når det har regnet i længere tid, har vandet vasket vejen ren.
Frysepunktet har samme egenskab som den første regn, der er der både vand, is, sne og olie blandet godt sammen til en meget glat cocktail.
Tips og tjekpunkter til kørsel i vintervejret
Inden du kører er der et par vigtige tjekpunkter.
Lygter og vinduesviskere; En af de store udfordringer ved kørsel i vintervejret er udsynet og sigtbarheden. Kombinationen af snevejr og duggede ruder er bare skidt. En god ting at tjekke er vinduesviskere. Det gøres ved at se om gummiet er blødt og nyt. Hvis ikke, så skift dem endelig inden det bliver rigtig frost. Frost er især hårdt ved gummilisterne på bilen.
Vinduesviskere hjælper selvfølgelig ikke på tilduggede ruder inde i bilen. Det afhjælpes bedst ved, at du får masser af frisk luft ind – eller sætter luft på via bilens aircondition. Nogle biler er så heldige at være udstyret med hurtig opvarmning af forruden – f.eks. Fords nye store Transit.
Sigtbarheden ved kørsel i vintervejr forbedres selvfølgelig, hvis du tjekker at bilens for- og baglygter er rene og, at de virker. Det er ikke kun vigtigt for din sigtbarhed, men også for at andre bedre kan se dig!
Og selvfølgelig skal du sørge for, at bilen har vinterdæk på. Det er et must for kørsel i vintervejr.
Tjek vejrudsigten inden du kører i vintervejret.
Det virker banalt, men et af de vigtigste råd med al kørsel – især med kørsel i vintervejret – er at køre efter forholdene. Og at være forberedt på forholdene, så man ikke tager unødige chancer pga. tidsnød. For at undgå uforudsete skift i vejret, tjek derfor vejrudsigten inden du kører. DMI er selvfølgelig et godt bud, men der er f.eks. også lokalvejr på Gulpladen.dks vejrkort. Hvor du også kan se trafiksituationen på deres trafikkort. Vejdirektoratets Trafikinformationscenter er også åben på tlf. 80 20 20 20. Og det er heldigvis gratis.
Så er du godt forberedt på dagens kørsel!
Kørsel i vintervejret
Kørsel efter forholdene betyder i vintervejr at man skal være opmærksom på isslag, der typisk opstår på lavtliggende strækninger, når skov eller på broer. Vær ekstra opmærksom på at køre langsomt her og se hvordan forholdene er. Kør ikke for stærkt – forsigtighedsprincippet er i det hele taget gældende for al kørsel i vintervejr. Hold god afstand og signalér tydeligt og i god tid.
Udskridning ved kørsel i vintervejr
Hvordan takler man bedst hvis uheldet er ude og bilen skrider ud? Man bruger de teknikker vi engang lærte på glatførekurset. Først og fremmest skal man prøve ikke at gå i panik – panik fører ofte til hurtige uovervejede bevægelser, og alfa og omega ved kørsel i vintervejr er bløde og rolige bevægelser. Man træder således på koblingen, tager foden af speederen og styrer bilen roligt lige ud eller i bløde sving, så bilen ikke skrider. Brems også forsigtigt.
Kør forsigtigt – og styr din kørsel med Fleet Complete!
#StyrDinKørsel