Kørebog

5 smarte apps til bilferien i Europa

 

ferieappsHer hos Fleet Complete ved vi alt om systemer, der gør det lettere for dig som bilejer. Vi har samlet informationer om smarte apps til dig, der skal på en længere biltur eller bilferie i Europa.

Hvis du skal have en virkelig smart app til din dagligdag med kørselsregistrering, anbefaler vi selvfølgelig at du køber vores kørebogs- eller flådestyringssystemer med appen FCplus. De nedenstående apps er ment for en sikrere og problemfri bilferie, og for at få en smag for hvor let og sjovt det er at bruge smarte apps.

God fornøjelse med de smarte apps til bilferien!

Here WeGo

Det virker passende at starte med appen Here WeGO! Det er nu også først og fremmest en god ide at have et godt navigationssystem, og der findes mange apps til formålet. 

Here WeGo er et godt bud, da den også fungerer offline. Der er kommet mere lempelige regler for dataroaming i Europa, men de fleste har alligevel en begrænsning på dataforbrug i udlandet. Navigation er både af en vigtighed og en ting, der bruges så meget, at det kan betale sig at vælge en version, der kan køre offline.

At have en app til telefonen, gør det også muligt for alle i familien at kunne finde vej. Appen giver de hurtigste ruter både til bil, cykel, taxi og offentlig transport.

Vidste du godt, at du også kan planlægge din rute gennem Fleet Complete flådestyring?

Rødt kort

Hvis uheldet så alligevel er ude, og din bil går i stykker eller ender i en ulykke, kan du få hjælp via apps som Rødt Kort. Appen hjælper dig med kontakt til vejhjælp i udlandet, som er SOS Internationals vejhjælp. 

Dog kræver det, at du har tegnet en kaskoforsikring først. Men så er du også dækket i hele Europa.

App’en virker således:

  • Du udfylder din anmeldelse.
  • Anmeldelsen sendes til SOS Internationals døgnåbne alarmcentral.
  • De finder din lokalitet via GPS-signalet.
  • Der bliver sendt assistance.

Europæiske sygesikringskort

Apropos forsikring; inden du tager afsted på en længere lange køretur, er det vigtigt at være forsikret ordentligt og ikke bare på bilen. Europæiske sygesikringskort hjælper dig med, hvad du skal gøre, hvis du har brug for lægeassistance. 

Der er mange forskellige sygesikringsregler bare i Europa, så først og fremmest skal man have sine forskellige sygesikringskort med sig, men også appen hjælper med overblikket. Appen fortæller dig, hvad du skal vide om behandling, dækning, omkostninger, telefonnumre etc.

Find min bil

Når man flytter sig ofte, som man typisk gør på en bilferie eller køretur rundt i landet, så kan det være svært at huske, hvor man parkerer, og hvor det er i forhold til resten af dagens udflugter. Det kan app’en “Find min bil” hjælpe med. 

App’en husker det seneste sted, du parkerede, via telefonens GPS-placering. Du skal blot huske først at markere på et kort i app’en, hvor bilen er parkeret. Så kan du tage på udflugt hele dagen uden at tænke på turen tilbage til bilen, for det viser appen dig, når du har behov for det.

Vidste du, at du også kan dette med dit system hos Fleet Complete? Det er dejligt ikke at skulle bekymre sig om, hvor bilen er henne – Fleet Completes GPS systemer gør dette for dig automatisk.

GoMore

Vis du gerne vil tjene lidt på din bil er samkørsels-apps gode til formålet. Appen GoMore er privatudlejning af din bil. Du kan leje din bil ud i fra få timer til flere måneder. Du kan også tilbyde lifts til andre brugere. Betaling og kontakt fra andre brugere foregår gennem appen. 

Related Articles