60-dages-reglen gælder for kørsel mellem en arbejdsplads og hjemmet og er som udgangspunkt privat. Din kørsel mellem arbejdspladser er erhvervsmæssig, og derfor kan du få skattefri kørselsgodtgørelse.
60-dages reglen er en regel opfundet til at beskrive det forhold, der opstår når du har skiftende arbejdspladser (din arbejdsgiver har matrikel et andet sted end du fysisk kører hen om morgen). Er kørslen så privat eller er den erhverv?
60-dages-reglen er en kompliceret affære, det er kun skatterådgivere og os, der har styr på den. Vi giver her et overblik over 60-dages-reglens vejledende retningslinjer med forklaring på, hvordan du bruger den i kørebogen nederst.
Vi anbefaler, at du dog altid tjekker med din revisor eller skatteekspert, og så selvfølgelig vælger en kørebogsløsning, der har 60 dages reglen indbygget i softwaret. Mange kørebogsløsninger tager ikke hensyn til specifikke danske skatteregler, så Autolog er en rigtig god løsning til dig, der vil slippe for bøvlet.
60-dages-reglen for dig som medarbejder
Reglen siger, at du kan få skattefri kørselsgodtgørelse udbetalt fra din arbejdsgiver for 60 dages kørsel mellem dit hjem og din arbejdsplads for de sidste 12 måneder. Hvis du arbejder flere steder end ét, kan du dog under visse betingelser få udbetalt for mere end for de 60 dage. Tal med din revisor om dette, hvis det er aktuelt for dig.
Overordnede regler for 60-dages-reglen
- Du skal bruge din egen bil for at kunne få udbetalt kørselsgodtgørelsen.
- Det er kun kørsel, hvor hjemmet er i den ene ende, der bliver talt med i de 60 dage.
- Har du kørsel over 60 dage til samme arbejdsplads (inden for de sidste 12 måneder), kan du ikke længere få skattefri kørselsgodtgørelse.
Hvordan tælles perioden?
- 60-dages-reglen gælder for de sidste 12 måneder. Det betyder, at kørsel, der ligger mere end 12 måneder tilbage i tiden, ikke tælles med.
- Sammentællingen bliver kun afbrudt, hvis medarbejderen arbejder mindst 60 dage i træk på andre arbejdspladser, inden medarbejderen igen kører mellem bopæl og den første arbejdsplads. (Det er her vi synes det kan blive kompliceret…)
Hvordan tælles dagene?
- Alle arbejdsdage bliver talt med i de 60 dage uanset dit transportmiddel. Det betyder at de arbejdsdage, hvor du ikke har fået skattefri kørselsgodtgørelse til eller fra den pågældende arbejdsplads, bliver også talt med i de 60 dage.
- De 60 arbejdsdage behøver ikke at være i forlængelse af hinanden.
- En arbejdsdag tælles kun med én gang uanset hvor mange gange du kører frem og tilbage mellem hjem og arbejdspladsen.
- Weekender, feriedage og sygedage regnes ikke med, men de afbryder ikke 60-dages-perioden.
60-dages-reglen, hvis du har flere arbejdsgivere:
Hvis du har flere arbejdsgivere kan du få skattefri godtgørelse i 60 dage fra hver af dine arbejdsgivere. Når du stopper med at arbejde for din arbejdsgiver, slutter 60-dages-perioden. Hvis du får en ny arbejdsgiver, starter en ny 60-dages-periode uanset, hvad du har fået af skattefri godtgørelse hos den tidligere arbejdsgiver.
Autolog kørebog og 60-dages-reglen
Autologs elektroniske kørebog har 60-dages-reglen indbygget i vores professionelle kørebogspakke.
Under funktionen destination, kan du oprette den adresse, der skal tælles på. Du markerer på kortet det område, hvor du vil parkere din bil.
Herefter angiver du, at destinationen skal indgå i din 60-dages-regel-beregning. Herunder kan du nu forklare systemet, hvordan destinationen skal tælles.
Der er 2 muligheder:
- At Autolog skal opfange, når der skal tælles på destinationen.
- At Autolog altid skal betragte destinationen som ramt af 60-dages-reglen.
Din ”hovedarbejdsplads” vil som standard altid være ramt af 60-dages reglen. Hvis du derfor opretter denne, skal den sættes til ”Destinationen er altid ramt af 60-dages-reglen.”
Desuden kan du sætte, hvad der skal ske med afregningen af de kilometer, der rammes af 60-dages-reglen. Her er her 2 muligheder,
- Du får ingen kørselsgodtgørelse
- At du får skattepligtig godtgørelse.
Hvordan systemet skal håndtere dette, er noget, du aftaler med din arbejdsgiver.
Yderligere har du en kalender, hvor du manuelt kan oprette de gange, du har besøgt destinationen i de forgange 12 md. før du brugte Autolog. Uden du indtaster disse besøg, vil systemet ikke kunne regne rigtigt. Kalenderen vil desuden vise, når Autolog opfanger at, en tur rammes af 60-dages-reglen.
På destinationsoversigten kan du følge, hvor mange gange Autolog har talt på en specifik destination.
Samme information vil du kunne finde på din kørebogsudskrift. Her vil godtgørelsen også blive opdelt jf. 60-dages-regel-beregningen.
Læs også om kilometertæller i dit kørselsregnskab og forskellen mellem kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag.
De nyeste satser for kørselsgodtgørelse finder du her.