Kørebog

Skal jeg vælge firmabil eller privatbil og kørepenge?

autolog.dkblog.ecofleet.comprivatel-da48f6c17873dd976046a78fd978cadbdf16c91f

Hvad passer dit behov og pengepung? Læs med her.     

Hvad skal du tage højde for, når du skal finde ud af, om det kan betale sig at have firmabil eller bruge din egen bil på jobbet og få udbetalt kørselsgodtgørelse? Vi har samlet nogle fordele og ulemper her, så du kan blive klogere på, hvad der passer bedst til dig.

Overordnet ligger fordelene i at bruge egen bil ved en gennemsnitsbil til ca. 300.000 kr., og ved et gennemsnitligt privat kørselsbehov på ikke mere end 10.-15.000 km årligt. Og overordnet set ligger fordelen ved firmabil i en bil, der koster over gennemsnittet, som du også kører meget privat i.

Fordele og ulemper svinger så ud fra dette gennemsnit, og det skal du så beregne ud fra din individuelle situation og præferencer.

Egen bil

Del regnestykket i to (eller tre, hvis leasing også skal med), og sæt tallene ind for firmabil og for egen bil. I regnestykket skal du medtage:

  • Bilens pris
  • Brændstofprisen
  • Hvor langt kører bilen på literen
  • Fordelingen mellem erhvervs- og privatkørsel
  • Kørslen mellem hjem og arbejde
  • Antal arbejdsdage årligt
  • Satser på renter og kørselsgodtgørelse/skatteværdi af kørselsfradrag
  • Værditab på bilen
  • Vedligeholdelse- og forsikringsudgifter

Læs om satser for kørselsgodtgørelse her

Vil du have styr på hvad kørselsgodtgørelse og -fradrag er? Læs her

Det er et kompliceret regnestykke, men der er heldigvis hjælp at hente, når man har valgt enten egen bil eller firmabil. Det er en kæmpe fordel at have en GPS kørebog til at registrere al kørsel automatisk, for så er der hjælp til både udregning af kørte kilometer, fordeling af privat- og erhvervskørsel, automatiske satser for kørselsgodtgørelse m.v.

Læs hvor nemt det er med din egen elektroniske kørebog

Firmabil

Fordele for dig som medarbejder er, at bilomkostningerne er et fast månedligt beløb, administrationen er nem, det er fordelagtigt økonomisk, hvis du har meget privatkørsel og lidt erhvervskørsel. Der er intet værditab og ingen udgifter til skader.

Fordele for virksomheden er enkel administration, det er set som et værdifuldt personalegode for medarbejderen, og det er oftest meget præsentable biler, der bidrager til firmaets image.

Og så er der også hele spørgsmålet om leasing – læs mere om det her.


Fordele ved egen bil

For dig som medarbejder er der fordele i egen bil, hvis du har meget erhvervskørsel. Så er der nemlig mange skattefri kørepenge til dig fra kørselsregnskabet. Mange ser også fordele i selv at kunne bestemme pris og type af bil.

For virksomheden ligger fordelen ved egen bil i, at der ingen økonomisk risiko er ved evt. skader og værditab. Og omkostningerne til kørsel er ikke faste, men varierer efter aktivitetsniveau.

Beskatning af firmabil

Hvis du kører privat i din firmabil, skal du dog betale skat af dette, så det skal medtages i din beregning.

Reglerne for beskatning af firmabil er:

  • Du skal betale skat af en procentdel af bilens værdi plus et miljøtillæg.
  • Skatten er uafhængig af, hvor meget du kører i bilen.
  • Din arbejdsgiver sørger for, at det kommer på din årsopgørelse eller forskudsopgørelse, så du betaler skat.
  • Brugt bil (over 3 år) sættes værdien til 75 procent, dog mindst 160.000 kr.
  • Ny bil (under 3 år) sættes værdien til nyprisen.

Privat brug af firmabil

Hvis du betaler din arbejdsgiver for privatkørsel i firmabilen, skal du trække det beløb fra værdien ved at have firmabilen. Det gælder dog ikke udgifter til benzin og lignende.

Du kan til gengæld bruge bilen til privat brug, lige så meget du vil, når du betaler skat af firmabil. Det betyder også, at din familie kan bruge firmabilen.

Vil du vide mere om privatkørsel i gulpladebiler – læs mere her.

Hold styr på kørselsregnskabet

For at holde styr på din kørsel på den nemmest mulige måde, er det en fordel at investere i en elektronisk kørebog. Så skal du ikke bekymre dig om fordelingen af privat og erhvervskørsel og alle dine kilometer bliver logget. Kørselsregnskabet er klar til print eller kan sendes til din arbejdsgiver lige så snart, du har godkendt kørebogen og tjekket dine private ture og dine erhvervsture. Dine private ture forbliver private i Fleet Completes kørebog.      

 

Få mere at vide!

Læs mere om vores kørebogsløsninger eller tag kontakt, hvis du ønsker at bestille en!

{{cta(‘e084650e-fd0c-43d9-a31b-23fa4e39a128’)}}

 

 

Related Articles