Flådestyring

Telematik og GPS-teknologi: Hvad er gevinsten for vores virksomhed?

Telematik er bare et andet ord for GPS-teknologi, som de fleste forbinder med tracking og rutevejledning, men der er mange andre anvendelsesmuligheder. Antallet af løsninger, som baserer sig på GPS-teknologi, stiger hastigt, så hvordan beslutter virksomhedsejere sig for, hvad de har brug for og sikrer sig, at investeringen kan betale sig?

I betragtning af at GPS-teknologien har eksisteret i ganske lang tid, er det overraskende, at det stadig kun er cirka halvdelen af alle flådeejere, der benytter sig af det. Med flådeejere menes virksomheder med et hvilket som helst antal firmabiler. Selv virksomheder med ganske få biler kan have fordel af GPS-løsninger.

Flådeejere, der ikke anvender telematik, går glip af mulighederne for at reducere omkostningerne, gøre deres forretning mere effektiv og skabe større fortjeneste.

Alligevel oplever vi, at det kan være svært at træffe beslutningen, hvis ikke der på forhånd kan påvises en konkret og målbar gevinst.

Hvis du har brug for hjælp til diskussionen med din ledelse, dine medejere eller medarbejdere, så kommer der her fire vigtige punkter:

 

1. Afliv myterne om GPS-teknologi

Den modstand imod telematikløsninger, som vi af og til oplever, falder oftest indenfor disse tre kategorier.

  • Det er jo overvågning
  • Det har vi ikke brug for her hos os
  • Det er for dyrt

Her er forslag til, hvordan du kan tackle hver enkelt bekymring:

  • ”Jeg kan ikke lide følelsen af at blive overvåget” – Privatlivets fred vil altid være et stridsspørgsmål, når man implementerer en GPS-løsning, men den bedste måde at dæmpe denne frygt på er ved hjælp af ordentlig information. Forklar dine chauffører, hvilke data du vil indsamle, hvordan du vil indsamle dem og formålet bag dem. I langt de fleste tilfælde kan man opnå medarbejdernes accept, og når først systemet er implementeret, forsvinder bekymringerne fuldstændigt.

    Vi har skrevet et par andre blogs om overvågning, som du kan læse her:
    “Er GPS-tracking overvågning eller et værktøj?”
    “Hvordan får man medarbejderne med på GPS-overvågning?”

  • ”Vi har ikke brug for telematik” – Mange flådeejere og virksomheder mener ikke, at telematik er nødvendigt i betragtning af den måde, de bruger deres køretøjer på. Virkeligheden er, at hvis din virksomhed driver en flåde af firmabiler, kan telematik helt sikkert hjælpe med at gøre driften af disse biler mere omkostningseffektive. Fordelene ved GPS-baseret flådestyring er blevet dokumenteret igen og igen.

    Her er en blog mere, som vi har skrevet om fordelene ved flådestyring:
    “8 gode grunde til GPS-flådestyring i din virksomhed”

  • “Telematik er dyrt” – Omkostningerne ved telematik er faktisk faldet i de sidste par år, hvor flere udbydere er kommet til, men bekymringen er forståelig, hvis den implementeres på mange køretøjer på samme tid. Det er dog her de omkostningsbesparende fordele ved telematik kommer ind i billedet, og heldigvis skal man ikke vente længe på gevinsten. Det vender vi lige tilbage til lidt længere nede!

 

2. Vælg en GPS-løsning der passer til jeres mål

Som flådeansvarlig er du den, der bedst ved, hvilke ineffektive processer og unødvendige udgifter, som jeres kommende flådeløsning gerne skal få has på. Som med enhver anden IT-investering har du ikke nødvendigvis brug for ”det bedste og det største”. Du skal matche funktionerne i det system, du vil bruge, med jeres opstillede mål. Husk dog, at billigere ikke altid er bedre.

En flådestyringsløsning kan f.eks. hjælpe jer med at reducere brændstofforbruget ved at spore, hvordan bilerne bruges af chaufførerne. Kører de for langsomt, for hurtigt eller holder unødigt længe i tomgang? Andre mål med løsningen kunne være at lette kommunikationen imellem chauffører og kolleger på kontoret og dermed spare tid , at kunne tildele opgaver effektivt og dermed nå mere, eller at få overblik over udnyttelsen af de enkelte biler. Måske der også er penge at spare på indkøb, service og leasing af nye køretøjer.

3. Fremhæv fordelene ved telematik

Og så lige tilbage til det med prisen på telematikløsninger, som er en af de mest almindelige indsigelser, og som er en legitim bekymring for de fleste flådeejere. At købe mange af noget er dyrt, men man behøver ikke at vride tallene for at bevise, at GPS-tracking er en af de bedste investeringer, man kan foretage sig.

De fleste vil opleve en gevinst næsten øjeblikkeligt, og der er meget langt imellem dem, som fortryder deres implementering. Nogle hævder sågar, at fordelene ved telematik opvejer omkostningerne så meget, at det næsten er unødvendigt at foretage en cost-benefit-analyse.

Vi vil dog alligevel anbefale dig at opstille en business case for implementering af GPS-teknologi i jeres virksomhed. Vi hos Fleet Complete kan naturligvis hjælpe, men der findes også en del uafhængige branchedata, som man kan benytte sig af. For eksempel afslørede en undersøgelse foretaget af FleetAnswers  de vigtigste fordele, som virksomheder kan opnå. Også her viser resultatet, at forbedret kørselsadfærd, øget brændstofbesparelse, forbedret førersikkerhed, reduceret CO2-udledning, kortere leveringstid og reducerede vedligeholdelsesomkostninger står øverst på listen. Og alle disse forhold bidrager til højere overskud og lavere driftsudgifter.

Telematics ROI stats.Investeringen i implementering af en GPS-løsning udlignes hurtigt! Grafen viser, hvilke fordele flådeejere har oplevet. (Billedkilde).


Her er et tip:
For at mindske opstartsomkostningerne ved at udrulle telematik i jeres virksomhed, kan I starte med et pilotprogram, der involverer et par enkelte køretøjer. Tag jer tid til at indsamle den relevante data og del resultaterne med ledelsen.

 

4. Lav en plan for at måle ROI (Return-On-Investment)

Og når vi taler om data, så vil kvaliteten af ​​dine data og måden, du indsamler dem på, være afgørende for, hvor godt du er i stand til at måle gevinsten. Det kan være udfordrende at opnå den rette datakvalitet og konsistens.

Vær derfor omhyggelig, når du skal vælge din leverandør. En ideel telematikpartner skal være i stand til at vejlede dig i udarbejdelsen af ​​en ROI-måleplan, og de skal kunne svare på, hvordan de data, der kan hentes ud af deres systemer, kan tilpasses jeres forretningsmæssige mål.

 

Konklusion: Telematik er en investering uden risiko

I betragtning af alle fordelene relateret til brændstoføkonomi, dokumentation, chaufførsikkerhed, køretøjsvedligeholdelse og driftseffektivitet bør telematik skabe en næsten øjeblikkelig gevinst. For at overbevise resten af organisationen om at implementere en løsning, der passer til jeres behov, bør du oprette en relevant og velunderbygget ROI-måleplan.

 

Du er meget velkommen til at søge hjælp hos Fleet Complete.

Vi vil glæde os til at vejlede dig, og til at vise dig,
hvordan du kan udnytte mulighederne i vores løsning til at nå dine må!

{{cta(‘1f3f9e7f-729c-44fc-9354-88c0be64183f’)}}


 

 

Related Articles