Når virksomheder i dag implementerer flådestyring, er det ikke kun for at øge effektiviteten, det er for at kunne tilbyde kunderne den ekstraordinære kundeoplevelse og service, de forventer.
Kundens oplevelse kan hurtigt ødelægges, hvis ikke hele transportens økosystem leverer samme høje service. Kunden har købt en vare og forventer en fejlfri ydelse hele vejen fra start til slut af kunderejsen.
Derfor er flådestyring heller ikke længere kun et værktøj for vognmanden. Flådestyring er præcis lige så relevant for f.eks. speditøren eller grossisten, der er 100% afhængig af den ydelse deres leverancepartner yder.
Et flådestyringssystem leverer i dag alle informationer om transporten. Alt fra varens tilstand, temperatur i kølerummet til leveringstider og forsinkelser. Data, som alle i transportens økosystem kan gøre brug af for at forbedre service, blive digitale og dermed mere agile.
Læs hvordan kørselsregistrering og forretningsforståelse går hånd i hånd
Transportens økosystem
Et eksempel på et forretningsøkosystem er transport af fersk kød. Hos Randers Kød Engros bruger de flådestyringssystem til at holde styr på deres leverancer.
Økosystemet indeholder nemlig mange interessenter:
- Leverandøren – (Producenten af varen)
- Engros firmaet – (Randers Kød Engros)
- Importøren,
- Lager,
- Officielle instanser
- Slutkunden
Leverandøren vil gerne vide, hvornår engrosfirmaet henter deres bestilling. Desuden vil de gerne være sikre på, at deres varer overholder de forskrevne køletemperaturer under transporten.
Engrosfirmaet vil gerne vide, hvor deres køretøjer er, temperaturen af varen under transport og desuden total cost of ownership af deres flåde, have overblik fra kontoret og dokumentation for overholdelse af kørehvile-tider
Importøren vil kende status på deres bestilte transporter, så de bl.a. kan svare på kundehenvendelser.
Lageret vil gerne vide, hvornår forventet vare ankommer, om der er forsinkelser etc. til optimal planlægning og effektivisering af deres arbejdsgange.
Offentlige instanser vil gerne kende til kørehviletidsudlæsninger, og levnedsmiddelrapporter om kødets tilstand under transporten mv.
Læs om automatisk tachografoverførsel her
Og kunden forventer en smidig og fejlfri ydelse, og vil elske at kunne gå online og finde alle disse oplysninger.
Datadeling løser udfordringerne
Alt dette kræver, at hele økosystemet deler data med hinanden. Flådestyringssystemet leverer disse data på et sølvfad og giver muligheden for at dele dem i forretningsøkosystemet.
Randers Kød engros ser mulighederne og anerkender vigtigheden af transportdata.
”Bare sådan en lille ting som kundernes online adgang, til f.eks. selv at tjekke transport og forventet levering, ville være et kæmpe potentiale for forbedret kundeservice. Så behøvede de jo ikke at ringe til os.” udtaler Kasper Jacobsen, Direktør.
Servicebiler med flådestyring, hvor god en investering er det?
Flådestyring og GPS-teknologien sikrer økosystemet
Fleet Complete er et flådestyringsfirma, der imødekommet denne udvikling. Systemet er bygget så data og adgang kan deles på tværs af virksomheder og give alle interessenter adgang til vigtig information i økosystemet. Og det er udviklet, så kan det tilgås uden større forhåndsviden.
Fleet Complete oplever en stor interesse fra markedet efterhånden som det går op for virksomhederne, at GPS-teknologi kombineret med flådestyringssoftware er vejen til forbundne arbejdsprocesser, biler og mennesker og dermed glade kunder og mere på bundlinjen.
”Vores kunder kan vækste vha. teknologien med de menneskelige ressourcer, de har til rådighed og sikkert imødegå en fremtid indenfor connected cars og connected people”, udtaler Partner og CMO Robert Holm. ”Jo flere mennesker i processerne vi får forbundet, jo mere strømlinede og gennemskuelige bliver alle processer, og det er virkelig et sted transportbranchen kunne profitere stort”, afslutter han.
8 gode grunde til at indføre flådestyring i din virksomhed
Uforløst potentiale
Markedet er kun lige begyndt at få øjnene op for datadelingens muligheder, og der er rigeligt plads til, at transportvirksomheder, leverandører, grossister, importører etc. sætter sig ind i det digitale økosystem, som GPS-teknologien leverer til transportssegmentet.