Transportsektoren udgør en af de tunge poster i det nationale CO2-regnskab, hvor opgørelsen viser, at transportsektoren står for 20 % af Danmarks CO2-udledning. Udledningen vil stige yderligere, hvis ikke der igangsættes aktiviteter som green driving til at nedbringe den.
Det ligger i tiden at tænke bæredygtighed ind i virksomheder og kommuner. En grøn profil med fokus på kørselsadfærd kan også give umiddelbare resultater direkte på bundlinjen.
Ved at installere en GPS-baseret flådestyringsløsning fra Fleet Complete er det nemt at holde styr på bilerne og skære ned på brændstof og CO2-udslip.
Green Driving løsningen sikrer, at benyttelsesgraden af bilerne bliver bedre, så virksomheden bedre kan udnytte fordele ved delebiler. Færre kørte kilometer og en hensigtsmæssig kørestil, der sparer på slid og brændstof, er også blandt gevinsterne. Det frigiver tid og ressourcer til at tage flere opgaver.
John Jensen VVS er en af de virksomheder, der har fået installeret Fleet Completes Green Driving:
– Vores brændstofforbrug er faldet med 10-12 %, efter vi har monteret Fleet Completes Green Driving. Vi har elimineret unødvendig kørsel og har på den måde opnået et mere hensigtsmæssigt kørselsmønster. Med mere end 50 biler er besparelsen til at få øje på. Som sidegevinst har vi nedbragt CO2-udslippet væsentligt, siger Anders Berg, indkøbschef hos John Jensen VVS.
For en servicevirksomhed som John Jensen VVS er det en fordel at kunne informere kunder om det præcise tidsforbrug. I dagligdagen er det desuden en fordel hurtigt at kunne afgøre, hvilken chauffør der på et givent tidspunkt er tættest på en kunde. En essentiel brik for virksomheden var derfor at få indført et profitabelt og miljøvenligt system til deres servicevogne.
Potentiale i servicevirksomheder
Potentialet i Green Driving er i det hele taget stort for effektivisering og forbedret konkurrenceevne i servicevirksomheder som John Jensen VVS, mener forbundsformand for HK, Kim Simonsen.
– Regeringen har haft alt for meget fokus på produktionsvirksomheder, siger han.
Han foreslår derfor, at regeringen begynder at lave strategier dels for videreuddannelse, så der kan tænkes miljøvenlig teknologi ind i vante arbejdsgange, dels for it-teknologi, der både i det private og offentlige skal udnytte de muligheder, udviklingen giver. It-systemer som flådestyring med Green Driving giver derudover energimæssige fordele, og det ville have store fordele for miljøet, hvis servicevirksomheder i fx transportsektoren fik det indført over en bred kam.
Også transportfirmaet Hvidovre Transport er meget begejstret for flådestyringssystemets muligheder.
– Efter at have kørt med systemerne i nogle måneder, kan vi allerede nu se, at vi kan få mere og mere ud af denne type registrering. Vi har set på chaufførernes kørselsadfærd og har fået ændret en del, som er til gavn for miljøet og giver mindre slitage på vores køretøjer. Alene ændringen i brændstofforbruget kan spare os for mange penge, så vi er ovenud tilfredse med vores investering, siger Per Henriksen fra Hvidovre Transport.
Sådan fungerer Green Driving
Green Driving -modulet kan sættes op på forskellig vis, alt efter hvad man gerne vil måle på. Typisk vil chaufførerne blive kategoriseret efter, hvor grønt de kører, sammenlignet med en gennemsnitlig chauffør. GPS’en registrerer fx for mange accelerationer, hårde sving m.m. og tildeler chaufføren en farve – rød, gul eller grøn.
Derudover kan Green Driving modulet give administrator notifikationer i form af en e-mail eller sms, i det øjeblik der sker en ”hændelse”. En hændelse kan fx være en overtrædelse af hastighedsbegrænsningen, et skarpt sving, en hård opbremsning, overtrædelse af køre-hviletid, tomgang, udsving i brændstofniveau.
Virksomheden vælger selv, hvad de vil måle på, og der er mange muligheder. Firmaet kan fx lære chaufførerne at køre grønt efter deres individuelle profil, belønne for grøn kørsel, lave interne konkurrencer, påpege overtrædelser eller på anden vis bruge værktøjet til grøn kørsel.
Flådstyringsprogrammet kan derudover give en CO2-rapport, der viser, præcis hvor meget CO2 hver bil har udledt. Det kan fx bruges, hvis man skal aflevere et grønt regnskab.
Endelig er det værd at lægge mærke til, at det mindsker slitage at køre grønt – og selvfølgelig mindsker risikoen for bøder, uheld og at medarbejderen mister sit kørekort og dermed sit arbejde.