Er din bil connected? Ved du i givet fald hvilke informationer, den sender ud via internettet? Læs med her.
Connected cars er fremtiden. Og fremtiden er allerede nu, for der kører allerede connected cars rundt, måske er din bil én af dem? Er din bil fra år 2000 eller yngre, har den i hvert fald muligheden.
En connected car er, som ordet siger, en bil der er forbundet. Det vil sige, at der er en computer i bilen, som sender informationer via internettet og det endda uden, at du skal give nogen form for accept.
Hvilke informationer sender min bil?
”Hvad sender bilen så om mig?” Det er det næste, man tænker, og vi danskere er generelt skeptiske overfor hvilke ’private’ data, der sendes om os. Og ikke mindst hvad de bruges til! Fleet Complete har itænkt denne bekymring i vores kørebogsløsning, læs her, hvad du kan holde privat i din kørebog.
Informationerne, der opsamles omkring din bil, er selvfølgelig data, der relaterer sig til din kørsel. Og computeren i bilen fortæller også om bilens tilstand. Det kender vi fra turen hos mekanikeren, hvor han diagnosticerer bilen via data fra bilens OBD stik.
Der er forskel på lagrede informationer og sendte informationer. Det mekanikeren henter, er de lagrede informationer bilens computer har gemt, mens du har kørt. Og de bruges ved behov.
De sendte informationer sendes konstant, f.eks. til bilfabrikanten. Bilfabrikanten får informationer om, hvordan du kører, det vil sige om kørselsadfærden er ’eco’, ’sport’ eller ’normal’. Derudover sender den informationer om dine kørselsmønstre, det vil sige hvor mange ture du tager og hvor lange de er. Derudover umiddelbart mindre kørerelaterede informationer som musikbrug, lys- og sædejusteringer m.v.
Data fra en ’brændstof-bil’ og en elbil.
FDM har via FIA undersøgt, hvad der sendes af oplysninger fra en bil med brændstof og en tilsvarende elbil. Herunder kan du se præcis hvad, der blev opsamlet.
En dieselbil sender følgende oplysninger:
- Kilometerstand og maksimalt omdrejningstal pr. tur
- Antal køreture: 0-5 km, 5-20 km, 20-100 km, over 100 km
- Oplysninger om anvendt køreprogram (normal, sport, eco)
- Oplysninger om anvendelse af lys på bilen
- Oplysninger om, hvor ofte sædet justeres (skift mellem førere)
- Oplysninger om, hvilken musikkilde der benyttes (CD, radio etc.)
- Oplysninger om antal gange, sikkerhedsselerne har været strammet op automatisk (fortæller om kørselsmønster)
Fra en opladningshybrid-bil blev der desuden sendt følgende oplysninger:
- Komplet liste over lagrede fejlkoder
- Status på batteri (elbil)
- Oversigt over offentlig transport (tog, bus etc.) ved p-plads
- Data på brug af benzinmotor (i3 REX)
- Antal og type af opladninger samt tilhørende km-tal
- Liste over de seneste 16 ladestationer
- Liste over de seneste 100 parkeringssteder
Hvad bruges informationerne fra min bil til?
De lagrede informationer på bilens computer er guld værd for mekanikeren, når han skal aflæse bilens tilstand. De sendte informationer han også bruges i reparationsøjemed, da der ikke kun kan sendes informationer ud fra bilen, men også ind til bilen. På den måde kan softwaret i bilen opdateres, uden du behøver tage på værksted for at få et problem fikset.
I en nær fremtid, når teknologien udvikles, vil der være et utal af muligheder i dette. At bilen kommer med forskellige programmer og services, der vil gøre det meget lettere at være bilist. Vi forudser, at f.eks. vores kørebogsløsning, puljebilsløsninger og flådestyringssoftware vil være indbygget i bilens software fra starten af.
Nye biler kommer også med indbygget nødkaldesystemer, så det f.eks. er muligt at sende bilens nøjagtige position til alarmcentralen.
Der er mange fordele og muligheder ved denne teknologi, man kan forestille sig at trafikken bliver et meget sikrere og spændende sted at opholde sig i fremtiden. Men der er også udfordringer, som er vigtige at tage med og tage stilling til. Det er i dag ikke offentligt tilgængeligt eller kendt præcis hvilke informationer der bliver sendt, til hvilket formål, og ikke mindst er det i dag bilfabrikanterne der ejer data. Lovgivning er heller ikke helt klar på området. Der er mange ting der skal overvejes og gennemtænkes, så vi kan føle os rigtig trygge i trafikken i fremtiden.
Vi hos Fleet Complete følger udviklingen tæt, og glæder os til at se alle de muligheder, der kommer med den nye teknologi. Det er vigtigt for os at understrege, at vi altid vil have brugerens behov og sikkerhed i fokus når vi udvikler nye løsninger.
Dine private data hos Fleet Complete
Hos Fleet Complete er dine data sikre. Vi sikrer, at vores dataopbevaring og brug af data lever op til GDPR forordningens forskrifter. De personlige data, der sendes fra GPS-enheden i dit køretøj, ind til vores server, er dine data. Vi bruger dem til at beregne dine kørte ture, og andre turrelaterede informationer som opholdstider, afstande mv.
Vi sikrer, at data, der sendes anonymiseres jvf. GDPR forordningen, og bruges til at gøre vores systemer så brugervenlige som muligt. De anonymiserede data bruges til give vores kunder en række automatiseret forudsigelser. F.eks. regner vi ud om dine ture er private eller erhvervsture på baggrund af, hvordan andre ville have klarificeret samme type tur.
Yderligere bruger vi anonymiserede data til at give dig trafikoplysninger i dit navigationssystem. Vi hjælper desuden vejdirektoratet med at bedre planlægge vejnettet etc.
Vi tager stilling til brugeres privatliv og sikkerhed i forhold til data, læs mere om det på vores blog:
GPS og privatliv – hold dine private ture private
Hvordan får man medarbejderne med på GPS overvågning
Ny lov om personoplysninger og tracking
Hvem må se data fra min elektroniske kørebog?