Flådestyring

Her er hvad du skal vide om OEM-integrerede telematikløsninger

Antallet af biler med indbygget telematikhardware vokser hastigt, hvilket giver nye muligheder for brugere af flådestyring og elektronisk kørebog. Men hvad er fordelene og ulemperne? Er der overhovedet forskel på at benytte indbygget hardware og på de traditionelle GPS-enheder? 

Ja – overskriften kan lyde lidt teknisk, men i virkeligheden handler det bare om, hvordan man nu kan komme i gang med flådestyring eller elektronisk kørebog helt uden montering af de traditionelle GPS-enheder. I stedet integreres flådestyringssystemet direkte med bilens fabriksindbyggede hardware, som sender de nødvendige data.

Blandt flådeejere er telematikløsninger efterhånden meget udbredt, og fordele som øget sikkerhed, omkostningsreduktioner og effektivitet er veldokumenterede og anerkendte. Der er ikke længere så meget debat om, hvorvidt en bilflåde skal benytte telematikdata eller ej.

I dag handler det mere om at gøre teknologien lettere tilgængelig for flådeejerne. Derfor producerer de fleste større bilfabrikanter (også kaldet OEM’ere) nu køretøjer med indbygget telematikhardware, som så kan integreres med en anden leverandørs software; f.eks. til brug for flådestyring.

Denne tendens har været stigende siden 2016, hvor køretøjer med fabriksinstalleret telematikhardware efterhånden er ved at blive den nye standard. Ifølge Berg Insight forventes antallet af disse køretøjer at vokse med en årlig rate på 31,9 procent fra 49 millioner i 2017 til 258,1 millioner i 2023.

Som flådeejer betyder det, at du fremover skal beslutte dig for, om du vil benytte dig af en integreret telematikløsning, eller om du hellere vil ud på eftermarkedet og lede efter en løsning, hvor hardwaren monteres i bilen senere.

Herunder forklarer vi, hvad forskellen er og hvad du ellers behøver at vide om OEM-telematik.

Mercedes Benz Telematics

 

OEM-integration vs. eftermontering af GPS-hardware

For bilfabrikanter og andre producenter af tunge maskiner, udgør virksomheder en betydelig del af deres kundegruppe. Ved at indbygge telematikhardware i deres køretøjer, forsøger fabrikanterne blot at imødekomme virksomhedernes behov for nemme og økonomiske løsninger.


Fordelene ved integreret OEM-hardware

  • Det er muligt at komme i gang med flådestyring straks efter anskaffelsen af nye køretøjer.
  • Man undgår udgiften til indkøb og montering af de traditionelle GPS-enheder
  • Man sparer tid på kompatibilitetstest
  • Man undgår en nogle gange lidt besværlig montering af hardware, hvor bilerne skal hives ud af den daglige arbejdsgang
  • Man undgår problemer med udskiftning af defekte og forældede GPS-enheder

 

Fordelene ved eftermonteret GPS-hardware

  • Du er ikke afhængig af dine køretøjers mærke eller model, hvorimod OEM-integrerede løsninger kun findes i nyere biler, og ikke i alle bilmærker.

Valget mellem OEM- eller eftermonteret hardware vil derfor primært afhænge af sammensætningen af din flåde.

Det var således lidt om hardwaren, men hvad så med softwaren tænker du måske? Det kigger vi nærmere på herunder.

 

OEM-software vs. software fra tredjepartsleverandør

Nogle bilproducenter er også begyndt at producere deres egen telematiksoftware – bl.a. til flådestyring – men løsningerne er ofte enkle og uden mange funktioner, og i tilfælde af en vognpark bestående af flere bilmærker, kommer de hurtigt til kort. Især fordi OEM-software kun kan benytte data fra deres eget bilmærke.

“Lastbilflåder består i dag sjældent af et enkelt lastbilmærke,” skriver Freddie Holmes i Automotive Worlds artikel den 11. juni 2020. “Over 90% af bilflåder globalt indeholder en blanding af mærker […] Det kan gøre arbejdet med at administrere alle disse køretøjer mere kompliceret.”

Tredjeparts telematikløsninger, såsom Fleet Complete’s, er i stand til at håndtere data fra forskellige køretøjsmodeller og producenter på den samme platform. Og fra både indbygget såvel som eftermonteret hardware på samme tid. Det betyder, at du kan få overblik over hele din flåde på en skærm, og standardisere data og rapporter på tværs af hele din bilflåde.

Det er vigtigt at understrege, at tredjeparts telematiksoftware sagtens kan håndtere en blanding af indbygget OEM-hardware og traditionelle GPS-enheder. Hvis du har en blandet bilflåde, hvor kun nogle af bilerne har indbygget OEM-hardware, kan Fleet Complete platformen sagtens kombinere data fra den indbyggede hardware med data fra traditionelle GPS-enheder i de biler, som ikke kommer med indbygget hardware.

 

Hvad skal vi så vælge?

I sidste ende afhænger valget af hardware og software til brug for flådestyring og elektronisk kørebog i høj grad af sammensætningen og størrelsen af din flåde og så selvfølgelig de krav, du har til data og rapporter.

Det vil være naturligt at vælge den OEM-indbyggede hardware for de biler, der er udstyret med dét. Det er nemt, billigere og giver stor fleksibilitet.

Hvis din flåde er stor og af blandede mærker – og du ikke ønsker at logge ind på forskellige systemer for at samle oplysninger om de forskellige biler – så har du derudover brug for en mere omfattende tredjeparts softwareløsning, som er fleksibel og tilpasset de forskellige typer af flåder. Desuden tilbyder de oftest mere avancerede funktioner, bedre rapportering og er mere brugervenlige med hensyn til design og brugeroplevelse.

Vores OEM-løsninger

Vi har partneraftaler med både General Motors, Ford og Mercedes-Benz  – i Europa dog kun Mercedes-Benz lige p.t. Flere partnerskaber forventes at følge snarest. Kontakt en af vores konsulenter for en snak om jeres behov og for at høre mere om mulighederne! Ring til os på 45 48 01 04 eller udfyld kontaktformularen herunder.

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om vores løsninger, så tag gerne kontakt til os her! 

{{cta(‘7d2fb06c-891a-41f8-b175-cd97cf7e6af8’)}}

 

Related Articles