Paris-aftalen er slet ikke nok, de EU-bestemte CO2 reduktionsmål frem til år 2030 kan nemt opnås af Danmark ifølge Klimarådet.
Klimarådet anbefaler derfor, at der sættes højere mål, for at det på længere sigt vil være billigere og lettere at skifte til fossilfrit samfund. Det skal ifølge Klimarådet f.eks. gøres ved at få mere el ind i transporten, og Ecofleet kommer også med et godt indspark til netop dette. Mange af vores kunder sparer op til 30 % brændstof og dermed en hel del CO2 udledning ved at indføre flådestyring. Ecofleets flådestyring tager hensyn til ’green driving’ ved at registrere kørselsadfærd og ved at optimere arbejdsgange og kørsel, så der bliver kørt så få km som muligt. Se beregning på reduktion i CO2 udledning for 100 biler længere nede.
Læs om Ecofleets Green Driving og om hvordan Grøn Kørsel holder udgifterne i bund.
13,4 millioner ton mindre CO2 udledning
Start juni 2017 præsenterede Klimarådet anbefalingerne til en kommende klima- og energiaftale, der skal varetage Danmarks forpligtigelser ift. klimaaftalen fra Paris. For at leve op til aftalen har hvert land fået en målsætning for at reducere CO2 udledning i f.eks. transport og landbrugssektoren, der skal opfyldes til år 2030. Et konservativt skøn er, at Danmark skal reducere, hvad der svarer til 13,4 millioner ton CO2 i perioden 2021 til 2030.
Lineær udvikling for CO2 udledning
Klimrådet mener, at målsætningen er så beskeden, at den grønne omstilling i Danmark vil tabe fart, hvis Danmark vælger kun at opfylde forpligtigelserne fra Paris-aftalen. Derfor anbefaler Klimarådet, at vi allerede nu vælger at være mere ambitiøse.
Endelige mål for CO2 udledning
Det endelige mål er, at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer inden 2050. Paris-aftalens målsætning er at holde klodens temperaturstigninger til maksimum to grader celsius og helst så tæt på 1,5 grad som muligt. Målsætningen nås kun, hvis samtlige lande løbende øger ambitionerne.
Grønnere kørsel med mindre CO2
Klimarådet peger på 11 indsatsområder, bl.a. at få mere el ind i transporten i form af elbiler. Ecofleet beregner virksomhedernes og kommunernes kørsel og hvor det kan svare sig for dem at indsætte elbiler eller endda cykler for at spare så meget som muligt.
Ecofleets sidste beregning viser, at med ændring af arbejdsgange for 100 biler kan virksomheder spare:
Årligt gns kørte km pr. medarbejder: 148,00
Årligt gns tid pr. medarbejder: 385 (6t40m/ medarbejder/år)
CO2 udslip 30kg/år/køretøj
Det er nemt at se, at det både kan svare sig på bundlinjen og i forhold til CO2 udslip at indføre flådestyring og vha. kørselsregistrering og data blive klogere på sig selv som virksomhed og se, hvor det er man kan spare på kørslen. Læs mere om, hvordan virksomheder bruger data fra flådestyring til at optimere drift og arbejdsgange.
Klimarådets anbefalinger:
- I den ikkekvoteomfattede del af energiområdet bør Danmark mod 2030 satse på øget udbredelse af varmepumper suppleret med solvarme. Samtidig bør vi fokusere på omkostningseffektive energibesparelser i bygningsmassen og i produktionserhvervene.
- I de boliger med oliefyr, hvor varmepumper på kort sigt ikke er teknisk eller økonomisk attraktive, bør man overgå til træpillefyr
- I transporten bør vi påbegynde omstillingen til elektrificeret vejpersontransport i form af elbiler, mens gas bør introduceres som alternativt drivmiddel til lastbiler.
- I landbruget bør omstillingen i første omgang have fokus på behandling af husdyrgødning. Her er flere teknologier relevante, men forsuring synes lige nu at være det samfundsøkonomisk mest attraktive tiltag.
- Landbruget skal begynde omstillingen til mindre drivhusgasintensive produkter inden 2030. Det kan i første omgang ske ved, at energipil erstatter afgrøder med større gødnings- og energibehov. Samtidig kan energipil erstatte fossile brændsler i Danmark eller, hvis det eksporteres, i udlandet.
- Det bør sikres, at udbygningen med biogasanlæg ikke går i stå, som forudset i Basisfremskrivning 2017, når den nuværende støtteordning til biogas udløber med udgangen af 2023.
Kilde: Klimarådets rapport: ’Omstilling frem mod 2030 – et samfund med lavere drivhusgasudledninger’.