A/S Storebælt har købt enhederne ’Eco4’ fra Fleet Complete, monteret med RFID-læser i deres biler. Eco4 skal bruges til deres inspektionsvogne, så de til enhver tid kan se, hvor de er. Det kommer til at være meget tidsbesparende for dem at have overblikket, da de før brugte meget tid på lokalisering.
A/S Storebælt har tidligere haft udfordringer med overblikket over hvem, der har kørt i hvilke biler, hvor og hvornår. Samt overblik over deres inspektionsvogne. Der kunne opstå tvivlsspørgsmål, når en bil ikke kunne findes, om der faktisk var en medarbejder, der havde kørt en længere erhvervstur i den eller hvor, den kunne befinde sig henne. Derudover var der besværet med at udfylde kørselsregnskab.
”Det der er blevet nemmere for os er, at vi nu er fri for at udfylde kørebøger, og at informationer er tilgængelig i fald vi får besøg af SKAT”, udtaler A/S Storebælt, og fortsætter ”- og når vi får de ekstra enheder i drift, kan vi bedre planlægge arbejdskørsel, da vi ved præcist, hvor vores inspektionsvogne er placeret på anlægget.”
De forventer også bedre overblik over medarbejdere. Og ved hastesager kan de nemmere se, hvor bilerne befinder sig. Desuden vægter den pålidelige dokumentation over for SKAT højt.
Om A/S Storebælt
A/S Storebælt ejer og driver Storebæltsforbindelsen, vej og jernbane. De står for den tekniske drift og vedligehold på vejforbindelsen samt vedligehold af baneforbindelsen. A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spodsbjerg og Taars. En stor del af de 137 ansatte hos Sund & Bælt er beskæftiget med Storebæltsbroen. Herudover er ca. 200 medarbejdere ansat hos private firmaer, der varetager drifts- og vedligeholdsopgaver på Storebæltsbroen.
Storebæltsforbindelsen åbnede i 1998. Selv om den til hverdag bliver kaldt Storebæltsbroen, består den faktisk af to broer og en tunnel. Over 10 mio. køretøjer passerer Storebæltsbroen i løbet af et enkelt år.
Om Fleet Complete
Fleet Complete er specialiseret i GPS-baserede løsninger til kørselsregistrering og opgavestyring.
Fleet Complete optimerer virksomheders kørsel og arbejdsgange for at reducere udgifter og øge omsætningen. Fleet Complete tilbyder standard- og skalérbare løsninger til individuelle behov, som sikrer, at kørselsrutiner er automatiserede og giver nem adgang til vigtige data og statistikker.
Fleet Complete er en af de førende udbydere af telematik i Skandinavien, Baltikum og Europa i over 20 lande med 80.000+ kørende enheder.