Kundecase

Dansk Tagbearbejdning sparer 4-6 timer om dagen!

Dansk Tagbearbejdning har udfordret den måde der traditionelt tænkes strukturering af arbejdsopgaver og kundeservice på i branchen.

Optimering af virksomheden

Der er mange udfordringer på en arbejdsdag for de teams, der kører rundt til kunderne og arbejder ude i det fri på tagene. F.eks. udefrakommende ændringer som skift i vejrlig kræver hurtig omstilling og genplanlægning af dagens opgaver. Dansk Tagbearbejdning havde således et behov, der ikke kunne dækkes af almindelig flådestyring. De ønskede at tænke hele vejen rundt om deres virksomhed og optimere planlægningen af arbejdsgangene, så de blev både mere hensigtsmæssige og profitable.

Læs her hvordan flådestyring og forretningsforståelse går hånd i hånd.

Benyttelse af moduler i flådestyringssystemet

Dansk Tagbearbejdning købte Basis Flådestyring med udvalgte ekstra moduler. For at ramme deres behov for optimering af arbejdsgange har de gavn af teknikken i:

  • Hændelsesmodulet
  • Opgavestyring
  • Udvidet Ruteoptimering
  • Import af Opgaver

Systemet bruges således til helt almindelig opgavetildeling til bilerne, opgavefordeling total, og ruteoptimering.

Indførelse af GPS systemet

Der kan være skepsis overfor indførelse ag GPS systemer i virksomheder, men indførelsen af systemet hos Dansk Tagbearbejdning var lettere end frygtet.

”Selv med minimal forberedelsestid for medarbejderne, har systemet til fulde fungeret som forventet fra dag 1”, udtaler Keld Markussen fra Dansk Tagbearbejdning

 Flådestyring viser sig på bundlinjen

Administrativt og planlægningsmæssigt opnår Dansk Tagbearbejdning en 4 – 6 timers besparelse om dagen i højsæsonen.

Se her hvordan flådestyring viser sig på bundlinjen hos virksomheder.

”Systemet giver ro, fordi stressede planlægningsperioder undgås. Medarbejderne har let adgang til information, og har ikke behov for at komme på kontoret. Kommunikationen er lettere, da man f.eks. kan få det sprog, man foretrækker, på sin tablet i bilen. Vi undgår svært læselig håndskrift på opgavesedler, og ingen papirer bliver forlagt eller bliver væk”, siger Keld Markussen.

Dansk Tagbearbejdning er dog ikke så langt i processen, at Bogholderiet har opnået den optimale udnyttelse af systemet, men muligheden foreligger.

Flådestyring giver bedre kundeservice

Kommunikationen til kunderne er mere gennemsigtig, hvilket giver en bedre kundeservice. Kunderne har sikker dokumentation for hvornår arbejdet er blevet udført på adressen, og tvivlspørgsmål, også langt tilbage i tiden, kan nemt afklares.

Den besparelse Dansk Tagbearbejdning har opnået, vil de sætte ind på at gøre kundeoplevelsen endnu bedre. Og det betaler sig på bundlinjen.

Samlet set er Dansk Tagbearbejdning overbeviste om, at optimeringen af arbejdsgangene, mere åbenhed og gennemsigtighed samt bedre kundeservice giver dem en fordel på markedet.