Leasing eller køb af bil?
Står du i den situation, at du skal have en ny bil, så overvejer du måske også, om du skal købe eller lease. I begge sammenhænge er der meget, du skal være opmærksom på. Blandt andet hvad din økonomi kan bære, hvad du skal bruge bilen til, og hvad bilen skal kunne. Især omkring leasing er der nogle regler, du bør være bevidst om, inden beslutningen tages.
Leasing af bil
Når du skal lease en bil, laver du i fællesskab med leasingselskabet en kontrakt omhandlende din kørsel. Du skal i den forbindelse kunne forudse, hvor mange kilometer du skal køre i bilen, og muligvis også hvor du skal køre hen. Kører du flere kilometer, end kontrakten tillader, risikerer du at få en ekstraregning, når leasingperioden udløber. Og det kan godt løbe op!
Det kan være lidt svært at vide, hvor langt man kommer til at køre, men for at komme med et kvalificeret bud, kan du overveje følgende:
- Hvor lang er leasingperioden og hvad du skal du i grove træk bruge bilen til i den periode?
- Skal den bruges som den gamle bil?
- Skal du køre til og fra arbejde?
- Har du behov for at kunne køre på ferie med den?
- Er leasingbilen din eneste bil, eller har du en anden bil, som du kan køre langt med, hvis der kommer uforudset kørsel?
Hvis du har en god fornemmelse af alt dette, og kan nå frem til et realistisk kilometerskøn, kan en leasingbil være fordelagtig.
Det er nemlig sådan, at når du leaser en bil, betaler du kun for den aftalte brug. Det er leasingselskabet, der ejer bilen og de eventuelle risici, der kan opstå i en bils levetid. Du skal altså ikke bekymre dig om finansering og dyre billån, og du skal heller bøvle med at komme af med bilen igen, når der ikke er behov for den længere. Selv vedligholdelsen tager leasingselskabet sig af. Derfor er en leasingaftale altså fordelagtig for dig, der ønsker fleksibilitet og økonomisk frihed og som gerne vil slippe for vedligeholdelse og for besværet med at sælge bilen igen på et tidspunkt.
Fra samarbejdet med vores leasingpartnere ved vi, at der findes mange former for leasing, og vores software er udviklet til at understøtte nogle af de særlige krav, der stilles til f.eks. kørselsregnskab for splitleasing. Vores kørebog hjælper med at holde styr på, hvor mange kilometer der køres, og hvad formålet med turene har været. Det hele præsenteres i enkle og overskuelige diagrammer.
Læs mere om vores GPS-løsninger til leasing
{{cta(‘e2f2d2a1-1ac0-4b93-a994-8b1a246c45ad’)}}{{cta(‘c3d374b7-4970-4ac6-aacd-743a4ff62d28’)}}
Køb af bil
Selvom der er en frihed i blot at lease og dermed ikke eje en bil, er der også en frihed i at eje selv, og dermed ikke være afhængig af et leasingselskab, hvor du kun har bilen til låns. Når du er herre over din egen bil, kan du først og fremmest vælge en som passer perfekt til dig, og som har alt det udstyr, du sætter pris på. Overvejer du i denne sammenhæng at købe en brugt bil, kan det være en fordel at tjekke bilens tidligere synsrapport på Tjekbil.dk, inden du skriver under på en købskontrakt.
Køber du din egen bil, står du som nævnt selv for hele finansieringen af den; om dette er kontant eller gennem et billån. Her skal du altså være parat til at slippe en større sum penge – penge du ikke får igen. Det siges, at halvdelen af en ny bils værdi forsvinder indenfor tre til fire års levetid, og det kan medføre et stort tab. Samtidig står du også selv for service og vedligeholdelse af bilen, hvilket kan være både dyrt og besværligt. Men på trods af de store udgifter, har du den fordel, at bilen er din helt egen. Det giver frihed til at bruge den, når du vil, og hvor du vil, uden at være bundet af en kontrakt med et leasingselskab. Du behøver heller ikke at vide, hvor mange kilometer, den skal køre. Og hvis du finder en bil, som du vil bruge over mange år, er det i langt de fleste tilfælde billigere at købe end at lease.