Blog

square-icon Feature Post

Betyder højere hastighed faktisk kortere rejsetid? Her er nogle tal, der sikkert vil overraske dig.

Vi gør det alle sammen! Tror at vi kommer hurtigere frem til vores destination, hvis vi kører hurtigere end den tilladte hastighed. I virkeligheden vil højere hastighed på de fleste ture kun skære et par minutter af rejsetiden. Og i stedet øges brændstofforbruget, luftforureningen og risikoen for en dødelig eller alvorlig ulykke drastisk. Så er det virkelig det værd?

Feel the need for speed.

Lad os se på det

Forskning har vist, at du på en tur på 10 km, sparer mindre end 1 minut ved at øge din gennemsnitlige hastighed fra 60 km/t til 65 km/t. Er du omvendt på en 100 km lang tur, og reducerer hastigheden fra 110 km/t til 100 km/t forlænges den samlede rejsetid kun med mellem 2,2 og 5,5 minut.*

Målinger har vist, at det ikke øger din rejsetid at holde sig indenfor hastighedsgrænserne. Hvis alle gjorde det, ville det faktisk få trafikken til at flyde bedre med færre skift i hastigheden og en mere konstant afstand til omkringliggende biler.

Hurtigere kørsel afgiver også mere CO² og forbrænder mere brændstof -  hvilket tvinger dig til at tanke op oftere.

En anden interessant statistik: Kører du hurtigere end 5 km/t over hastighedsgrænsen i byområder, fordobler du risikoen for et uheld. Kører du 20 km/t hurtigere end tilladt i en 60 km/t zone, er risikoen for et alvorligt uheld 32 gange større…


Hvorfor?

  • I den tid det tager dig at reagere på uventede situationer og pludselige bevægelser eller sving fortsætter bilen med høj fart fremad
  • Du mister lettere kontrollen over dit køretøj i vejkurver og skarpe sving.
  • Andre - chauffører eller fodgængere - kan have svært ved at bedømme din hastighed korrekt
  • Endelig tager det dit køretøj længere tid at stoppe med højere hastigheder.


I tilfælde af en ulykke vil graden af ​​dine skader være direkte proportional med den hastighed, du havde, da ulykken skete. Jo højere hastighed, jo værre vil din skade være, hvis bilen pludselig rammer noget.

AdobeStock_151600166

Udover alle de problemer der kan opstå direkte på vejen, skal du også tænke på din forsikringspræmie, der kan risikere at stige, hvis du er skyld i en skade.  

Kører du for hurtigt i en firmabil, er du desuden i fare for at miste jobbet. De færreste virksomheder ser igennem fingrene med overtrædelser, der både kan koste dyrt og være skadelige for virksomhedens image.

Og endelig så er der jo selvfølgelig risikoen for klip i kørekortet eller for at miste det fuldstændigt. Politiet og domstolene i Danmark har fokus på hensynløs kørsel, og reglerne er blevet skærpet løbende igennem de seneste år.

 

Så er farten virkelig det værd? Vi tror det ikke!

Hvis I i jeres virksomhed gerne vil forbedre jeres chaufførers kørselsadfærd og dermed reducere risikoen for både dem og deres medtrafikanter, kan Fleet Complete hjælpe.

Vores GPS-baserede flådestyringssystem overvåger og rapporterer om alle hændelser vedrørende kørselsadfærd. I et nemt og grafisk overblik, viser systemet hvor hurtigt der er blevet kørt samt antallet af skarpe sving, hårde opbremsninger og hurtig acceleration. Allesammen relevante parametre at kigge på, når det gælder sikkerhed på vejene.

Du kan downloade vores e-bog ”Sådan forbedrer du sikkerheden for dine chauffører” og læse mere om, hvordan man får medarbejderne med på vognen uden at føle sig overvågede.

 

"Sådan forbedrer du sikkerheden for dine chauffører" 

Lær værktøjerne at kende og få gode råd til hvordan I sammen kan arbejde på
at forbedre kørselsadfærden i jeres virksomhed

Download e-bog

 

Udover at rapportere om kørselsadfærd, indeholder systemet en række andre funktioner, som er uundværlige for alle virksomheder, som skal drifte en stor eller lille bilflåde og holde styr på medarbejdere på farten. Alt det vil vi selvfølgelig gerne fortælle mere om. Du skal bare lige fortælle os hvem du er – så kommer vi gerne ud og fortæller mere!

 

Få mere at vide

 

  sep. 25, 2019     Kirsten Tange