People of Fleet Complete

Interview med Peter Dam

Tillad os at introducere Peter Dam, der er Managing Director for Fleet Complete Danmark, og leder af vores skandinaviske team. Hvis du ikke er imponeret endnu, så bare vent til du finder ud af, at han engang har vundet Danmarksmesterskabet i trylleri!


Peter er en rar, høj (2,11 meter!) og sjov fyr, der samler folk, og trives, når folk omkring ham trives – men selv foretrækker han at være ”en grå eminence” bag scenen. Han føler sig ikke specielt komfortabel med at fokusere på sig selv, men interviewet med Peter blev alligevel fuld af overraskelser, og meget inspirerende. Se blot her.

Lad os høre om magien – vi vil alle gerne vide, hvordan man bliver tryllekunstner?


Jeg har nok altid været fascineret af trylleri, men startede først selv med at optræde tilbage i 1990. På dét tidspunkt stoppede jeg med at ryge, så jeg havde brug for noget at lave med mine fingre. Mine hænder er større end normalt, fordi jeg er en høj person, og dét kan jeg udnytte til at lave nogle rigtig mærkelige og ”magiske” ting når jeg optræder. Jeg valgte at specialisere mig i både Close-Up magi (trylleri med mønter, kort og fingerfærdighed) og Stand-Up magi (trylleshows for større grupper af mennesker). I 1993 havde jeg æren af at vinde DM i Close-Up magi. Det blev afholdt i Magisk Cirkel her i Danmark, og var nok startskuddet til nogle af de ting jeg har foretaget mig inden for dén branche senere hen. Jeg var bl.a. medejer at et firma her i Danmark, der bl.a. optrådte med trylleri på messer og udstillinger. Vi arbejdede over hele landet, og rejste også verden rundt med Novozymes, hvor vi underholdt ned trylleshows på store konferencer og messer. Vi var en gruppe på 6 personer og var aktive i ca. 10 år – 1990-2000.

Trylleri var dog ikke mit primære job. På dét tidspunkt arbejdede jeg i Xerox. Jeg var leder af et callcenter, og var ansvarlig for at generere nye salgsleads. Udover at lede et salgsteam og lave trylleshows, var jeg også redaktør på et skandinavisk månedsmagasin om magi. Magasinet blev udgivet på alle 3 skandinaviske sprog.
Jeg var næsten aldrig hjemme – jeg arbejdede på kontoret om dagen og lavede trylleshows om aftenen og i weekenderne. Det var en travl periode af mit liv, men det var virkelig sjovt!

Hvad med nu? Optræder du stadig?

Jeg er et andet sted nu. Siden vi stoppede virksomheden i 2000, har jeg lavet nogle trylleshows her og der, til begivenheder og fødselsdage, men det sidste var i 2018/2019. Jeg har så privilegeret at jeg har haft muligheden for at lave i hundredvis af shows for tusindvis af mennesker, og har nydt dét at kunne give folk et lille magisk øjeblik sammen med mig på scenen. Nogle tryllekunstnere optræder for at tiltrække opmærksomhed til sig selv, men jeg prøvede bare at gøre noget sjovt og underholdende for andre, så de fik noget at tale om.

Hvordan endte du i Fleet Complete?

Jeg startede i Fleet Complete i 2017 som Nordic Project Manager. Jeg tog nok et par skridt ned ad karrierestigen, for jeg kom direkte fra en stilling som COO for en stor afdeling af G4S i Danmark, hvor jeg havde 130 ansatte. Da jeg forlod det job, var det min idé at komme til Fleet Complete midlertidigt, indtil jeg kunne finde en passende stilling inden for ledelse – men det viste sig, at der var plads til at vokse inden for Fleet Complete.

Før min tid i G4S var jeg produktchef i Ruko, ASSA Abloy (låse). Så jeg har været i sikkerheds- og elektronikbranchen længe. Jeg har også flere lange uddannelser inden for IT og ledelse bag mig.
Efter et års tid som projektleder her i Fleet Complete, blev jeg tilbudt rollen som Senior Manager for installationer og logistik i Europa, og vi omstrukturerede måden hvorpå vi håndtere logistikken på tværs af landene, og gennemførte samtidig et certificeringsprogram for alle vores installatører i Europa.

I begyndelsen af 2022 blev jeg bedt om at overtage rollen som Managing Director for Fleet Complete Danmark og som Head of sales i Skandinavien.

Det kommer forholdsvis naturligt for mig. Det er jo dét, jeg er uddannet til at gøre, og dét, jeg altid har nydt at gøre.

Er du en god sælger?

Inden for Fleet Complete er der faktisk ingen der ved dette, men før jeg startede hos Xerox, var jeg salgskonsulent i IT-branchen, og jeg var også Salgschef i et par år, så jeg har arbejdet direkte med salg og derefter med at lede salgsteams. Men jeg er bestemt ikke en sælgertype selv. I salg er der jo “Huntere” og “Farmere”, og jeg er 100% Farmer – jeg nyder at arbejde med vores største kunder, og arbejde med salgsteamet bag kulisserne – jeg nyder at se andre mennesker trives og udvikle sig!

Jeg elsker virkelig at arbejde med mit team, fordi de er fremragende til dét, de gør – de er uafhængige mennesker og top professionelle. Jeg støtter bare op om dem, og hjælper med at holde fokus på, at vi bevæger os i den rigtige retning – så klarer de resten. De er fantastiske til at nå deres mål på egen hånd. Jeg behøver ikke selv hele tiden at være i frontlinjen. Jeg er personen, der sørger for at alle processerne fungerer, og hjælper mine kolleger med at lykkes.

Efter min mening kan enhver sælge “et produkt” – men kun ganske få personer har den forretningsforståelse, der kræves for at være en del af dét salgsteam, vi har hos Fleet Complete. Vi leverer et produkt, der har stor økonomisk indvirkning på vores kunders driftsøkonomi i den daglige administration af tusindvis af køretøjer, så det er vigtigt, at vi har de rigtige mennesker til at rådgive vores kunder, så de kan vælge den løsning, der bedst passer til deres individuelle behov – og dét har vi!

Hvad holder dig i Fleet Complete?

Det, jeg virkelig ønsker, er at fokusere på menneskerne bag maskinen – de kolleger – vi har. Og dét er der god plads til i Fleet Complete. Dette er grunden til, at jeg stadig er her, nemlig den kultur, vi har. Som jeg sagde, var det egentlig kun et midlertidigt job for mig da jeg startede, men kulturen i virksomheden voksede på mig.

Nogle af vores produktchefer er nok uenige med mig, men jeg tror virkelig, at vores kerneværdi egentlig ikke er det produkt vi sælger, men de personer der gemmer sig bag vores firmanavn. Dette firma, og menneskene i det, er blevet min “baby”. Og som enhver anden ”forælder” nok vil sige, så er der ingen der skal prøve at gøre min baby ondt, uden at de får med mig at bestille! Det er mit firma – disse er mine kolleger – de er min udvidede familie! Jeg trives med at se DEM lave fantastiske ting og være succesfulde. Hvis de har succes, har jeg succes. Mit mål som leder er faktisk at være overflødig – så ved jeg at alting fungerer som det skal.

Ånden, vi har i Fleet Complete, og mit fokus som leder, er at samle folk.

Hvordan motiverer du dit team?

Jeg behøver ikke at gøre ret meget for at motivere mit team – det kommer naturligt for dem på grund af den måde, vi gør tingene på her. Det er en kulturel ting. Hvis vi, som ledere, har tillid til folk og viser dem opbakning, og hvis vi giver dem et fastsat mål og lader dem selv kommer med ideer og løsninger til, hvordan de når målet – så er det motivation i sig selv. Det er empowerment. Jeg viser mit team tillid, og forsøger at holde alle de administrative udfordringer væk fra dem, så de kan fokusere på dét, de gør bedst. Dét jeg forsøger at gøre som leder er, at udnytte det enkelte teammedlems styrker bedst muligt, for at vi kan nå vores fælles mål. Hvis jeg ved, hvordan teamet reagerer, kan jeg hjælpe dem med at opnå deres potentiale, og forhåbentlig vil de trives med at gøre dette – og Fleet Complete trives, når medarbejderne trives! Det er en win-win.

Hvad er udfordringerne?

Den største udfordring for mig personligt er, at jeg er perfektionistisk. Jeg kæmper lidt med at finde ud af, hvornår ting er gjort godt nok, og så lade det være ved dét, i stedet for at forsøge at gøre tingene perfekte. Dette har været min personlige udvikling i lang tid.

Fra jeg trådte ind i denne virksomhed i 2017 indtil nu, har jeg været i en konstant proces med at lære at acceptere, at folk omkring mig sagtens kan gøre ting lige så godt, som jeg selv ville have været i stand til – eller endda bedre! Nu om dage, føler jeg mig tryg ved at vide, at uanset hvilken opgave jeg sætter i gang, og hvem end jeg beder om at løse den, så vil de gøre det mindst lige så godt som jeg kunne. Det er den tillid, jeg har til folkene i denne virksomhed nu.

Succeshistorier i Skandinavien

Vi har virkelig haft succes med at levere Carsharing- og Fleet Management-løsninger til en lang række virksomheder inden for både den private-, offentlige- og statslige sektor. Specielt hos kommunerne har vi meget at se til. I Danmark har vi i alt 98 kommuner, og ca. 50% af disse er kunder hos os, og vi vokser hver dag. Jeg føler, at der har været en stor succes med dén gren af forretningen i de seneste år.

Vi har flere store kunder, der betragter os mere som en ‘arbejdskollega’ end en udbyder af en Fleet Management-løsninger – og vi er virkelig stolte af at have så tætte arbejdsrelationer med vores kunder. Dette samarbejdsniveau kommer kun ved konstant kommunikation og kundernes villighed til at arbejde tæt sammen med os. Tak for det!

Hvorfor har Carsharing været så stort et hit i Danmark?

Carsharing er stort, fordi det både hjælper kunderne med at optimere udnyttelsesgraden af bilerne, samtidig med at de får et overblik over, hvilke køretøjer der egentlig er brug for i deres bilflåde – og hvor (og hvornår) disse skal placeres på bestemte lokationer. Dette hjælper direkte vores kunder med at reducere CO2 og undgå unødige omkostninger på driftsbudgettet. Så det giver faktisk rigtig god økonomisk mening for virksomhederne at være kunde hos os.

I Skandinavien har et af vores hovedprodukter altid været at levere løsninger til forsikrings- og leasing-branchen, samt at levere elektroniske kørebøger til private, men vi ser lige nu en voldsom vækst inden for Fleet Management og Carsharing hos større virksomheder og kommuner i både Danmark, Norge og Sverige.

 

Peters TOP 5 ting, der holder folk i virksomheden:

  • Kultur
  • Respekt
  • Tillid
  • Udvikling af folks potentiale + teamwork
  • Klart billede af målet og hvordan man opnår succes.