Blog

square-icon Feature Post

 

Køb og salg af brugte biler: Disse ting skal du huske

For mange personer er det spændende at drømme om at købe bil. Den frihed det giver at kunne køre hvorhen man vil – uden at være afhængig af offentlig transport eller vejret, hvis man cykler. Men hvordan kommer du lige i gang med bilkøbet? Og hvad skal du overveje, når du skal sælge din brugte bil? Køb brugte biler, eller sælg din brugte bil – i begge tilfælde vil der være utallige administrative ting at tage sig af. Læs videre og få indblik i de mange detaljer, der spiller ind ved køb og salg af brugte biler.

Fordele og ulemper ved at købe brugt

Inden vi kaster os ud i de konkrete detaljer, er det først og fremmest værd at overveje fordelene ved at købe en brugt bil. Hvis du køber brugt, giver det dig mulighed for at købe en både større og bedre bil for de samme penge, du ville bruge på en spritny bil. Der er mange penge at spare ved at købe brugt – i nogle tilfælde vil du endda kunne købe to mindre brugte biler til den samme pris, som en stor ny bil ville have kostet.

Der er dog også ulemper ved at købe brugt. Den helt store ulempe ved brugte biler er, at de ofte ikke længere har fabriksgaranti, og du skal derfor medregne udgifter til de reparationer, som måtte opstå – og det kan være utroligt svært at forudse reparationer ved brugte biler. Dertil er det væsentligt at notere sig, at nyere biler ofte er mere sikre end brugte biler – og du bør altid tænke sikkerhed ind i dine overvejelser, når du skal købe bil.

Læs mere om hvordan du undgår at blive snydt i en brugtbilhandel >

 

Har du krav på kørselsgodtgørelse?

Kører du mange erhvervskilometer i din egen bil og vil du slippe for besværet med at føre kørselsregnskab? 
Se her hvordan en elektronisk kørebog kan gøre det for dig helt automatisk!

Få en elektronisk kørebog

 

Undersøg det generelle bilmarked

Hvad enten du skal købe eller sælge, er det vigtigt, at du får undersøgt det nuværende bilmarked grundigt. Med de mange online bilbaser er det nemt at få et godt overblik over bilmarkedet, og du kan på denne måde begynde dit bilkøb i dit eget tempo hjemme ved computeren. På online bilbaser kan du blandt andet søge efter kriterier såsom udstyr, brændstof og biltype. Når du har fået et overblik over markedet og udset dig nogle specifikke modeller, kan du tage ud og kigge på dem hos en bilforhandler. Herfra går du ind i en forhandlingsproces, hvor du kan drage fordel af at indhente tilbud fra konkurrerende forhandlere.

Skal du købe benzin-, diesel-, el- eller hybridbil?

Hvis du står med valget mellem en benzin- eller dieselbil, er hovedreglen som udgangspunkt, at en benzinbil er den bedste løsning, hvis du primært kører kortere ture. Hvis du pendler og dagligt kører mere end 30 kilometer, kan en dieselbil være en bedre mulighed. En dieselbil er desuden generelt dyrere at reparere end en benzinbil.

Hvis du overvejer el- eller hybridbil, er det værd at notere, at der over de seneste år er kommet mange nye modeller i forskellige størrelser og prisklasser. Rækkevidden på elbilen har tidligere været den afgørende faktor, men i dag kører mange elbiler længere per opladning, og der kommer desuden flere og flere muligheder rundt i hele landet for at oplade bilen. En hybridbil kombinerer el og benzin/diesel, og det kan for mange være en god bæredygtig løsning.

Tips til dig, der skal sælge din bil

Hvis du skal sælge din bil, vil der altid være en lang række juridiske forhold, som du skal være opmærksom på. Det gælder både, hvis du selv sælger din gamle bil, eller hvis du sælger bilen i bytte for en anden bil gennem en bilforhandler.

Når du sælger din bil, bør du:

  • Altid være med i bilen, når den bliver prøvekørt af køber. Du risikerer, at din forsikring ikke dækker, hvis du frivilligt har udleveret nøglerne til din bil, og den derefter bliver stjålet
  • Altid sikre dig, at køber har gyldigt kørekort, inden I sammen prøvekører bilen. Det er dig, der får bøden, hvis du lader en person uden gyldigt kørekort køre din bil
  • Altid få udformet og underskrevet en slutseddel. Denne beviser, at du ikke længere ejer bilen
  • Aldrig overdrag bilen, før du har modtaget betaling. Dette gælder generelt med køb af brugte ting. Betaling kan ske i form af kontant betaling, bankoverførsel, MobilePay
  • Aldrig lade køber køre afsted med bilen, før den er omregistreret til den nye ejer. Det kan eksempelvis gøres online på SKATs hjemmeside

 

 

 

  jul. 09, 2019     Kirsten Tange