<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=309609029588200&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Blog

Look here for inspirational, cost saving, and money making updates!

 

Implementering af et GPS Fleet Management system (også kaldet flådestyring) i din virksomhed er en af de nemmeste måder at øge produktiviteten på. I en nylig undersøgelse af Bobit Business Media, sagde 59% af de adspurgte, at produktiviteten var den største fordel ved at indføre et GPS Fleet Management system. Lige bagefter kom nedsat brændstofforbrug og forbedret ruteplanlægning.

Fordelene ved at implementere et GPS Fleet Management system resulterer samlet i en øget produktivitet. I undersøgelsen, der omfattede mere end 1.000 kommercielle og offentlige flåder af alle størrelser, svarede 92%, at Fleet Management havde en positiv indvirkning på deres flåde og forretning.

Flåderne oplevede også et gennemsnitligt fald på 12% i lønomkostninger, på 10% i brændstofforbruget, og nogle virksomheder endda helt op til 40%. Hvad angår ulykkesomkostninger så opnåede flåderne i gennemsnit et fald på 21,1%.

Herunder er 6 måder, hvorpå Fleet Management hjælper vores kunder med at øge produktiviteten og udføre flere jobs pr. dag pr. køretøj.

Fleet Management holder styr på vedligeholdelsen

Det er nemt at holde styr på vedligeholdelsen med et Fleet Management system. Selv om dine køretøjer har en strikt plan for olieskift, afhænger denne oftest af dine chauffører, der skal rapportere køretøjets kilometertæller, eller af en kalenderbaseret vedligeholdelsesplan, som måske ikke tager højde for, hvor mange faktiske motortimer dine biler kører. Disse timer bliver ofte overset, da det ikke regnes med i kilometertallet. Vores platform kan levere motortime-data for at give dig real-time målinger på, hvornår du skal planlægge din forebyggende vedligeholdelse, i stedet for at du eller dine chauffører gætter.

Man tænker ikke, at det gør en stor forskel, men at vedligeholde sine biler korrekt resulterer faktisk i store besparelser. Korrekt vedligeholdelse reducerer driftsforstyrrelser som køretøjets nedetid eller decideret nedbrud og giver dig en bedre ide om, hvornår du skal udskifte køretøjer.

Læs mere om Påmindelsesmodulet i vores Fleet Management system her

Fleet Management holder styr på start-, sluttider og pauser

En af de største udgifter i et firma er lønomkostningerne. I virksomheder, hvor alle ansatte er på kontoret,  er det nemmere at se, hvornår medarbejderne starter og slutter deres arbejdsdag, hvor længe de tager pauser mv. Men med virksomheder, der har medarbejdere på vejen, er personalet usynligt. Det er her, hvor GPS Fleet Management systemet går ind som et af de mest nyttige værktøjer til overblik og styring af personale.

Et eksempel på hvor meget en virksomhed kan spare på lønomkostninger er at tænke på dette scenarie; Medarbejderne ankommer til arbejdsstedet 15 minutter for sent, har 1 times frokostpause (i stedet for ½) og går hjem 15 minutter før deres dag slutter. I alt 1 time i tabt tid. Ved hjælp af automatiserede arbejdstidsrapporter kan dette undgås og flere jobs tilføjes den tabte tid, hvilket resulterer i en mere produktiv arbejdsdag for hver medarbejder og/eller køretøj.

Læs hvordan Dansk Tagbearbejdning sparer 4-6 timer om dagen med Fleet Management

Fleet Management optimerer kørslen

At finde og planlægge de mest optimale ruter for at kunne nå mere på mindre tid er en konstant udfordring for den mobile arbejdsstyrke. Ofte vil man blot se et stort kort over byen, hvor man  manuelt plotter dagens leverancer ind i den bedst mulige rækkefølge for at spare tid og penge til virksomheden.

Fleet Management ruteoptimering er det perfekte værktøj til at automatisere og digitalisere hele opgaven. Det dækker helt fra beslutningen om, hvilke områder dine chauffører skal dække, og hvordan du udnytter dine køretøjer bedst muligt til at sikre, at fremtidige leverancer allerede er planlagt og at kunne imødekomme alt uforudset, som dagen måtte bringe.

Udvalget af ruteplanlægningsværktøjer i vores Fleet Management software giver dig ikke bare mulighed for smartere ruter og automatisk optimering af rækkefølgen af dem; Det viser dig også forskellen i kilometer og sparet tid, og det visualisér dine køretøjers opgaver, som du kan "drag and drop" efter behov. Alle disse ændringer er direkte opdateret til dine chaufførers mobiltelefoner eller tablets.

Læs hvordan Axel Sørensen sparer 11% i brændstof med fleet management

Fleet Management reducerer tomgang

For hver to minutter en bil er i tomgang, bruger den omtrent samme mængde brændstof som en kilometers kørsel. Brændstofudgifter er en anden stor del af virksomhedens omkostninger, og vores kunder har set op til 25% besparelser i brændstofomkostningerne ved at reducere tomgang. Det gør de bl.a. ved at bruge vores rute- og opgaveplanlægning og andre features som optimering af chaufførernes kørselsadfærd.

Forbedret styring af bilflåden som følge af brugen af vores system reducerer kilometertal og brændstofforbrug dramatisk. Færre ikke-produktive kilometer og mindre tomgang giver desuden en yderligere reduktion af udgifterne til brændstof, olieskift, dæk og reparationer, hvilket betyder mindre tid væk fra vejen og mere tid på den.

Læs 5 nemme måder at spare brændstof på i din virksomhed med Fleet Management

Fleet Management overvåger sikkerheden

Øget sikkerhed og færre ulykker er den største motivationsfaktor for flådeadministratorer, der har implementeret Fleet Management. Systemet giver administratoren mulighed for at holde øje med chaufførernes adfærd med hensyn til hastighed, acceleration, bremsning og andre faktorer, der kan påvirke sikkerheden. Hver chauffør vil kunne overvåge hans / hendes egen score gennem vores app og sammenligne med andre chauffører i flåden.

Læs hvordan GPS teknologi forhindrer arbejdsulykker

Chauffører kan overvåges ved hjælp af en fastsat hastighedsgrænse. Hver vej har dog forskellige hastighedsgrænser, så vi har udviklet vores Fleet Management software med lokale hastighedsgrænser. Med disse data er vi i stand til mere nøjagtigt at overvåge antallet af gange, en chauffør faktisk overskrider hastighedsgrænsen.

Kørselsadfærd, chauffør-score, SOS-alarmer, der sender SMS-beskeder til back office, er alle måder, hvorpå du kan øge sikkerheden blandt dine medarbejdere på vejen.

Læs her hvordan Randers Spildevand sikrer sine medarbejdere med GPS

Opgavestyring på vejen

Modulet for opgavestyring i vores Fleet Management software kan revolutionere den måde, du laver forretning på. Administrativt personale kan både kommunikere og fordele opgaver uden at skulle ringe eller SMS’e til chaufførerne. Og også chaufførerne har via mobilapplikationen på deres smartphone en sikker kommunikationsmetode med deres kolleger på kontoret. 

Chauffører vil nu få adgang til oplysninger som deres rute, navigationsanvisninger tilpasset deres køretøj og notifikationer om nye opgaver eller ændringer. De vil også være i stand til at acceptere opgaven på deres enhed, og når de ankommer til destinationen, vil applikationen automatisk spørge chaufføren, om han har fuldført jobbet, og give ham mulighed for at skrive en kommentar. Kontorpersonalet behøver ikke længere at vente til i morgen med at tildele opgaver. Systemet giver mulighed for at forudindlæse hele 30-dages forsendelsesopgaver med information.

Se her hvordan Green Wave har øget produktiviteten med Fleet Management opgavestyring

Afslutningsvis
Fleet Management gør det nemt at identificere køretøjer i din flåde, der ikke udnyttes effektivt. Derved øges produktiviteten, som igen medvirker til at øge salget og forbedre kundeservicen. Disse oplysninger kan også være et vigtigt redskab til at hjælpe medarbejderne med deres effektivitet.

Med Fleet Management kan du hurtigt og præcist sikre, at den rigtige person sendes til en opgave. Fleet management giver dig mulighed for at identificere de mest optimale ruter og sende dine biler til opgaver ud fra lokationsdata. Forestil dig at få et nødopkald og være i stand til at se den nærmeste tekniker og derefter sende ham / hende til stedet.

Læs 8 gode grunde til fleet management her

  Jul 03, 2018     jannebeeken