Blog

square-icon Feature Post

Alene dét at skulle forvalte og optimere udnyttelsen af kommunale køretøjer og bilflåder kan være en udfordring i sig selv. Dertil kommer det konstante pres for at skulle minimere C02-udslippet, reducere brændstofforbruget og arbejde inden for stramme budgetter. Men der er hjælp at hente!

Fleet management software kan omdanne den måde offentlige flåder administreres på. Ved at indsamle den detaljerede data, som leverer indsigt til flådeansvarlige, bliver det muligt at skabe målbare forbedringer over hele linjen.

 

Hav et øje på detaljerne uden at bruge tid eller kræfter

Når det kommer til kommunale køretøjer forventes det først og fremmest, at man ved hvor de er, hvornår de er i brug, og hvad de anvendes til. Skulle der blive stillet spørgsmålstegn ved en bestemt tur, skal der afleveres dokumentation for kørsel, tid brugt på en adresse, eller skal der blot foretages enkelte optimeringer, har den flådeansvarlige brug for nøjagtige data at arbejde ud fra.

I de bilflåder, der drives uden brug af flådestyringssystemer, bliver den slags detaljerede data kun indsamlet gennem tidskrævende, manuelt arbejde, eller også findes de slet ikke. Fleet management løsninger som Fleet Completes automatiserer dataindsamlingen, og gør det let at rapportere helt ned på den enkelte chauffør og køretøj. Desuden frigiver det tid til chaufførerne til at fokusere på dagens opgaver – ikke på papirarbejdet.

Funktionerne er mange og kan tilpasses til de særlige forhold i den offentlige sektor, som flåden opererer i. Udover at holde styr på lokationer, nærmeste medarbejder til en opgave, kørselsadfærd, omkostninger o.l. er det muligt er det muligt at tilknytte ekstra funktionalitet i form af opgavestyring, puljebiler med online booking, green driving m.m.

 

Driv din flåde indenfor rammerne af et snævert budget uden at gå på kompromis

Når man forstår at udnytte de værdifulde flådestyringsdata (det er ikke svært, og vi er her til at hjælpe jer i gang) baner de vejen for en lang række effektivitetsgevinster, som f.eks. at kunne køre ”billigere”, at optimere størrelsen på flåden, at øge sikkerheden for medarbejderne og at gøre noget godt for miljøet.

I sidste ende gør flådestyring det muligt for de offentlige flåder at nå mere med færre ressourcer og at kunne tilpasse sig hurtigt. Og det er vigtigt i et miljø, hvor budgetterne kan svinge markant fra år til år.

 

Overhold dine udledningsmål – og lidt til

Offentlige instanser er under konstant observation for at gøre, hvad der er rigtigt til enhver tid, og især er der stigende pres på offentlige bilflåder for at vise vejen, når det gælder CO2-reduktion. Københavns Kommune er gået så langt som til at stille krav om ”grøn transport” ikke bare indenfor deres egen bilflåde men også til alle deres underleverandører.

Med flådestyringssoftware kan flådeansvarlige opsætte relevante målepunkter for brændstofbesparende adfærd som for høj hastighed, for kraftig acceleration, hårde opbremsninger, for meget tomgang m.m. Derefter kan de følge, overvåge og optimere driften af deres biler sammenholdt med disse mål, og på den måde tage skridt til hurtigt at rette op på den uhensigtsmæssige adfærd.

Læs mere om Green Driving 

 

Få styr på størrelsen uden at gætte dig frem

Uden data til at forstå udnyttelsen af de enkelte biler, er det rent gættearbejde at finde den perfekte størrelse på flåden. Det kan være, at nogle køretøjer bliver underudnyttet og kunne anvendes bedre, før du overvejer at udvide din flåde. Måske kan de flyttes til en anden adresse, hvor belastningen er større, eller måske kan de eksisterende arbejdsopgaver lige så let udføres af en mindre flåde.

Læs mere om Fleet Completes puljebilsløsning

 

Hvad siger andre danske kommuner?

Frederikshavn Kommune er blot en af mange danske kommuner, som har valgt at samarbejde med Fleet Complete for at få overblik over brugen af deres køretøjer og alle de omkostninger, der er relateret til deres bilflåde og maskinpark.

Hør hvad de mener om deres samarbejde med Fleet Complete > 

 

Lad os hjælpe dig i gang

Uanset om din flåde består af busser, varevogne, lastbiler eller personbiler, kan Fleet Complete's software skræddersys til at løse dine unikke udfordringer. Vores team står klar til at tage en snak om løsningerne og til at hjælpe dig godt i gang. Tag kontakt til os, hvis du vil vide mere!

Få mere at vide

Læs mere på vores blog:

Hvad er flådestyring, og hvorfor har min virksomhed brug for det?

 

  maj 06, 2019     Janne Beeken