<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=309609029588200&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Blog

Look here for inspirational, cost saving, and money making updates!

square-icon Feature Post

 

Software er aldrig et færdigt produkt. Der er altid ting at tilføje, ting at forenkle, ting der skal tages op til fornyet overvejelse. Du kan muligvis ikke se det, men vi opdaterer løbende Ecofleet-applikationen og tilføjer nye funktioner, der gør det mere strømlinet på alle mulige måder.

Siden begyndelsen af 2016 til i dag har vi udgivet en Ecofleet softwareopdatering præcis 100 gange, så det svarer til 1,3 softwareudgivelser hver uge. Der er adskillige elementer, der er forbedret, tilføjet, opdateret og fikset, men her er en opsummering af de 7 største funktioner, vi har tilføjet eller opdateret i de sidste 17 måneder (i ingen bestemt rækkefølge):

Opgaver kan nu være tilbagevendende OG konfigurerbare

Ecofleet opgavemodul er nyttigt til styring af f.eks. en mobil arbejdsstyrke (såsom sælgere, vedligeholdelses-team og rengøringshold), som du skal sende opgaver eller job til fra kontoret.

Nogle af disse job forekommer kun én gang (du går f.eks. til et salgsmøde, og du får enten aftalen eller ej og går derefter videre til andre kundeemner), men for nogle kunder sker opgaverne gentagne gange med jævne mellemrum (f.eks. salgsrepræsentanter, der besøger en bestemt butik hver anden mandag for at kontrollere om produktdisplayet).

Til dette brug tilføjede vi ’tilbagevendende opgaver’, der går ud på, at den samme opgave gives til en medarbejder hver dag/uge/måned på det tidspunkt, du sætter.

Som en ny funktion kan Ecofleets kunder konfigurere deres opgavevisning. Der er mange ting, de kan se der (kundeoplysninger, kortvisning, forskellige formularer, yderligere felter osv.), Nu kan alle lave den opgavevisning, der passer bedst til deres behov. Du skal bare vide, hvad du vil have.

ecofleet mobile app.jpg

 

Ecofleet Mobile app opdatering

Vi har en smart mobilapp, der fungerer både på Android og iOS-enheder, og vi har gjort den endnu bedre. Til navigationen har vi tilføjet support til tredjeparts-apps som Google og Apple Maps, også Waze og Here. Designet er også tilpasset til at være mere brugervenligt.

Sidst men ikke mindst tilføjede vi ’kundemodul’ til mobilappen, så du kan se og redigere alle dine kunder og deres detaljer i din smartphone. En anden cool funktion: Du kan se, hvor langt en kundes kontor er fra dig.

Autolog kørebogen (tidligere Mileage Log)

Den automatiske elektroniske kørebog har været en vigtig del af Ecofleet i årevis. Nyheden er, at du nu kan købe din brugervenlige kørebog i et selvbetjeningsmiljø online. Det den mest pålidelige og nemmeste måde at få dine kørepenge automatisk fra SKAT / arbejdsgiver.

Sidste år lancerede vi dette som Mileage Log, men nu har vi omdøbt det Autolog, hvilket er et kendt brand blandt vores kunder. Den leveres med en OBD Plug'N'Drive enhed - du kan installere selv på få sekunder (Vi kalder det Ecofleet Plug'n'Drive). Derefter logges alle dine ture automatisk, og du misser aldrig mere kørepenge for nogle af dine kørte kilometer igen. Du kan bruge selvbetjeningsplatformen til at se hjælpevideoer og opgradere eller nedgradere din tjeneste efter behov.

Udvidet Kundemodul

Kundemodulet giver dig mulighed for at importere din eksisterende kundedatabase og redigere i den i Ecofleet. Kunderne visualiseres på kortet ved hjælp af de nøjagtige GPS koordinater. Det er også muligt at knytte specifikke opgaver til bestemte kunder.

Sidste år gjorde vi det endnu mere brugbart. Vi har tilføjet en besøgstæller, der kan sættes op imod et mål. Dvs. du kan måle, hvor mange gange en kunde blev besøgt af dit team, og sammenligne det med det overordnede besøgsmål. Derudover, hvis du har mange kunder, og du ikke ønsker at se alle på én gang, er der nu mulighed for kun at vise udvalgte kunder.

Brugervejledning på russisk også

Sidste år tilføjede vi russisk til vores brugermanualsprog. Selv om vi ikke er repræsenteret i Rusland direkte, er der mange, der taler sproget især i Europa. Hvad er næste sprog mon?  Mandarin, spansk? Hvem ved...

Serveropdateringer

For at holde øje med stigende kundedatabaser og tracking af flere og flere kilometer (i 2014 trackede vi over 1 milliard kilometer, i 2016 over 2 milliarder kilometer) opdaterer vi jævnligt vores serverhardware og -kapacitet. Resultatet er et mere stabilt og hurtigere indlæsningssystem. Forresten kan du tjekke vores oppetid på Ecofleet statusside (status.ecofleet.ee)

Opdateret API

En API (Application Programming Interface) forbinder IT-systemer. For eksempel kan du forbinde Ecofleet med dit CRM eller ERP, så du kan sende eller synkronisere kunder, ture, udgifter eller indtægtsoplysninger mellem disse systemer og slippe for manuelt at skrive eller copy-paste data fra ét system til et andet. Med den opdaterede API er det nu lettere at oprette disse integrationer - it-afdelingen på dit arbejde vil elske det!

Hæderlig omtale

Med de 100 softwareopdateringer tilpassede vi ikke bare disse 7 ting. Vi gjorde meget mere. Men mange af disse forbedringer var mindre og/eller lavet i baggrunden, så vores kunder ikke bemærker dem. Udover de store mærkbare funktioner er her yderligere 5 nyttige opdateringer, der fortjener en hæderlig omtale:

Vælg dine yndlingsrapporter

Du kan oprette og gemme skabeloner til dine yndlingsrapporter - vælg en rapport og hvilke køretøjer - og gem. Næste gang du vil åbne den, skal du bare vælge favoritrapporten fra skabelonen.

Download alle billeder på én gang fra en opgave

Du kan tilføje flere billeder til en opgave. For eksempel vores kunde Green Wave, der laver forsikringskravshåndtering, bruger systemet til deres mange opgaver med mange billeder knyttet til dem. Tidligere var de nødt til at downloade billederne én efter én. Nu kan de downloade alle fotos fra en opgave med et enkelt klik.

E-mail-skabelon til hændelsesmeddelelser

Hændelsesmeddelelser fortæller dig, om nogen eller noget udløser den ’hændelse’, du har oprettet. Det kan f.eks være om nogen kørte ind i eller ud af et defineret område, kører for hurtigt, drejer for skarpt, kører udenfor arbejdstiden osv. Nu kan du redigere e-mail-skabelonen, der sendes. Du kan endda skrive en joke i slutningen for at opmuntre dig selv - det er op til dig, hvad du skriver der.

Autlo automatisk parkering

Sidste år integrerede vi Ecofleet med Autlogs automatiske parkeringsløsning - nu har Ecofleets kunder mulighed for at parkere deres bil, mens systemet automatisk tager sig af parkeringsafgifterne. Du skal selvfølgelig stadig betale for parkeringen, men du vil aldrig mere glemme at starte betalingen og derfor få en parkeringsbøde. Autlo er i øjeblikket kun sat op i Estland, men der arbejdes med lignede løsninger i f.eks. Danmark.

Bookingstatistik

For virksomhedernes delebilsordninger og kommunernes puljebilsbooking opgraderede vi den statistiske del. Blandt andet tilføjede vi muligheden for tidsfaktor - for eksempel kan du nu vælge ’kun arbejdstid’ for statistikken. På denne måde kan du se statistikkerne for den periode, der betyder noget for dig.

  Jun 26, 2017     jannebeeken